Christian Juhl

I mange år har jeg været stolt over den danske udenrigspolitik.

Vi lå i top på det humanitære område.

Det kniber noget i øjeblikket, hvor regeringen sparer på udviklingsbistanden og hjælp til flygtninge – og deltager i den ene håbløse krig efter den anden.

Mange af krigene skaber flygtningestrømme.

Regeringen kræver skrappere regler og forlænger grænsekontrollen igen og igen.

Desuden har de gennemført mere end 70 stramninger overfor flygtninge og indvandrere.

Det er ikke særlig dansk.

Nu har vi midlertidig grænsekontrol

Men jeg glæder mig til at grænsen mellem Tyskland og Danmark – og Sverige og Danmark igen er åben.

Jeg bliver rigtig glad, når jeg ser, hvordan det danske mindretal trives.

Jeg er ikke national-konservativ – og har ingen illusioner om, at grænsen igen skal flyttes til Ejderen. Grænsen ligger hvor den ligger.

Jeg tror på, at mindretallene beriger regionen syd og nord for grænsen – og gør samfundene stærkere og bedre.

Jeg tror på, at det arbejde, I gør, vil give jer selv og jeres næste generation rigtig gode muligheder for at leve som frie og lige borgere i grænselandet.

Mindretalspolitik er en form for fredspolitik.

En måde at leve et godt liv på.

Mange tyskere har lyst til at være med sammen med det danske mindretal og føler sig som dansksindede.

Mange kan se værdien af den dansk inspirerede pædagogik i børnehaver og skoler.

Nogle steder er det svært at drive skole. Men I kæmper – og I har mange succeser, I kan være stolte af.

Jeg måler ikke danskhed på, om I tales dansk i skolefrikvarteret eller i fodboldklubben. Danskheden vokser op indefra og nedefra i den form og det omfang, som I finder det naturligt.

I er dansksindede. Men I er også Sydslesvigere. Og i Sydslesvig er hovedsproget tysk.

I har retten til at tale dansk, men ikke pligten.

Det er gennem de mange fællesskaber, I kan sikre, at livet, sproget og dansk sindelag kan gro.

Sprog og kultur er som et godt stykke værktøj – bruges det, bliver det blankt og ligger godt i hånden.

Bruges det ikke, ruster det.

Men det er og bliver lysten, der driver værket – ikke løftede national-konservative pegefingre fra København og nogle politikeres trusler om at tage tilskuddet, hvis der ikke tales dansk.

Jeg fortæller ofte om mindretallets arbejde – og er stolt over, at det ikke mindst er det danske mindretal – i samarbejde med det tyske mindretal – er den drivende kraft for at hjælpe mindretal rundt i Europa, der forfølges og undertrykkes, og som ikke er sikret rettigheder.

Derfor er jeg også ked af og flov over, at der i øjeblikket ikke kan skabes flertal i Sydslesvigudvalget for dansk støtte til FUEN. De gør et enormt vigtigt arbejde for mindretal, der ikke har de samme rettigheder som det danske mindretal i Sydslesvig.

Jeg er også ked af, at der ikke kunne skabes enighed om at etablere Mindretallenes Hus – men det har vi et fælles ansvar for.

Som den debat er endt, tror jeg, det er klogt at lade den ligge et par år, før nogen igen forsøger at realisere ideen.

Tak for muligheden for at sige et par ord til jeres årsmøde.

Jeg sender de varmeste hilsner fra alle Enhedslistens folketingsmedlemmer og ønsker om succes i jeres arbejde.

Vi følger jer tæt og glæder os, når det går jer godt.