Størrelsen er ikke ligegyldig

Størrelsen på udviklingsbistanden er ikke ligegyldig. Men det er indholdet heller ikke. Der er grund til at glæde sig over, at vi snart skal have valg, der kan genetablere et udviklingspolitisk flertal, der vil bringen 2030-målene og klimamålene fra Paris i centrum.

Udviklingsministeren fejrer 40-året for at Danmark har overholdt FNs anbefaling om at afsætte 0,7 pct af BNI til udviklingsbistand. Et mål som i international sammenhæng er værd at bemærke, fordi kun 5 lande udover Danmark lever op til målet.

Men i dansk sammenhæng er der ikke meget at fejre. Den nuværende regering har sparet alvorligt på udviklingsbistanden. Den er skåret fra 0,86 til 0,70 pct af BNI siden regeringen kom til i 2015. Det svarer til en årlig besparelse på ca. 3 mia. kr.

Danmark har endda i perioder, hvor vi var fattigere, ydet op til 1,06 pct af BNI. Det var i år 2000.

Det betyder noget, hvor mange penge, der bevilges til udviklingsbistand. Udviklingsbistanden er en vigtig forudsætning for, at vi kan udvikle en verden uden krige, kriser, flygtninge, sult og sygdom.

Regeringen tror tilsyneladende mere på militæret end på den forebyggende udviklingsbistand. Udgifterne til militæret stiger og stiger, mens der skæres dybt i udviklingsbistanden.

Danske egeninteresser

Men indholdet – hvad vi bruger pengene til - har også en væsentlig betydning.

Den nuværende regering vedtog en ny strategi for udviklingsbistand, kort efter, de var tiltrådt i 2015. Den nuværende regerings strategi er tæt på at være den ringeste i de 40 år.

Der er (egoistisk) fokus på danske interesser, ikke mindst handelsinteresser og muligheder for at dansk erhvervsliv kan tjene penge. Støtten gives i vid udstrækning som nødhjælp i nærområderne, hvor der er risiko for at flygtninge vil søge mod Danmark. Man kunne med rette have kaldt den "Denmark First", hvis Trump ikke allerede havde taget patent på det slogan.

Nødhjælpen gives ofte på bekostning af den strategiske/langsigtede hjælp som kan være med til at forebygge, at mennesker må flygte. En sådan prioritering boider sig selv i halen.

Strategien har oveni alt for lidt fokus på de skadelige handelsaftaler og EU's protektionistiske toldmure, der skader mulighederne for landene i syd.

Endelig er der alt for lidt fokus på den rettighedsbaserede bistand i strategien.

Mens beskæringerne af størrelsen på udviklingsbistanden er en kvantitativ forringelse, er regeringens strategi en kvalitativ forringelse af bistanden.

Troels Stru Schmidt (SF) har (i Altinget d. 20.06.2018) påpeger klar kritik af regeringens strategi. Alligevel stod Enhedslisten alene med et nej, da der skulle stemmes. SF var med til at rejse kritikken i forhandlingerne, men stemte alligevel for strategien.

Rettighedsbaseret og fremtidsorienteret

Men det gør vi bedre næste gang. Ikke mindst hvis vi efter næste valg kan mønstre et flertal af de 3 nævnte partier, Radikale Venstre og Socialdemokratiet.

En ny strategi skal udformes sammen med samarbejdspartnerne i syd. Den skal bygge på de internationale klimamål og FNs 17 bæredygtighedsmål.

Desuden skal den, som den strategi vi lavede sammen med udviklingsminister Christian Friis Bach formuleres i samarbejde med de danske NGOer der arbejder med udviklingsspørgsmål.

Enhedslistens mål er stadig 1 pct af BNI til en rettighedsbaseret og fattigdomsbaserer udviklingsbistand + 0,5 pct af BNI til klimabistand.

Jeg glæder mig til at vi får et valg, og får muligheden for at rette op på den triste situation som dansk udviklingsbistand befinder sig i lige nu. De næste 40 år skal være en periode hvor bistanden udvikler sig til gavn for verdens fattigste.

| Emneord: