Den personlige frihed

En af de sidste afstemninger i Folketinget inden jul var afstemningen om at give hånd.

En lov sskal fremover regulere, hvordan vi giver hånd i forbindelse med ceremonien på rådhuset, når mennesker får dansk statsborgerskab.

Det er et nationalt-konservativt forslag i en lang række af symbolforslag fra Dansk Folkeparti.

Forslaget sikrer kun at der gives et håndtryk under selve ceremonien. En ikke-dansker kan både før og efter ceremonien være både kvindeundertrykkende og synes meget lidt om den danske kultur. Det ændrer lovforslaget ikke på. Det er alene det symbolske øjeblik, hvor personen skriver under på at følge den danske grundlov at han eller hun skal give hånd, håndflade mod håndflade og uden handsker.

Debatten følges op af den sædvanlige retorik fra Martin Henriksen om at de, der kommer til landet, må underlægge sig "vore skikke og kulturer". Og af Inger Støjbergs evindelige snak om, at de nye statsborgere skal vise taknemmelighed og tage Danmark til sig.

Dansk Folkeparti lever efterhånden af at kunne stille det ene groteske forslag efter det andet, der forringer eller generer alle, der ikke er danskere, og som alle bygger på "vi-er-bedre-end-dem" tankegang.

Det er ikke mærkeligt at DF fortsætter, for de har indtil nu haft en vis vælgermæssig succes med foretagendet.

Det mærkelige er, at liberale partier lander sig trække rundt i manegen og sikre flertal bag forslagene.

Jeg er født i et borgerligt-liberalt samfund med stor individuel frihed til at leve mit liv, så længe det ikke skader andre.

Og det er jeg rigtig glad for.

Men det gør mig trist, at jeg igen og igen som borger via lovgivningen skal have indskrænket denne frihed.

Med de love, der er gennemført blanderstaten sig nu i, hvordan vi ikke må gå klædt i, hvad vore børn må spise i børnehaverne, hvilken boligområde vi ikke må bo i, hvilken radio, der ikke må ligge i København – og nu om vi skal hilse på en bestemt måde.

Jeg skriver med vilje "vi", for lovene i Danmark gælder alle.

Alt sammen små totalitære tendenser, som før ikke blev reguleret af lovgivningen.

Før udviklede normer og vaner sig i vores omgang med hinanden.

Naturligvis er jeg modstander af kvindeundertrykkende kulturer og religioner.

Men er der slet ingen grænse for, hvad staten skal blande sig i ?

Er der slet ingen grænser for hvor langt Venstre og Liberal Alliance vil bevæge sig væk fra de liberale grundideer ?

Endda i en tid, hvor de samme partier mener, at vi skal regelforenkle og fjerne overflødige love.

Godt nytår til alle, der holder fast i at den personlige frihed og næstekærlighed er bærende principper.

| Emneord: