NÃ¥r man bor i et glashus

Bertel Haarder fra Venstre skoser Mette Frederiksen i Dagbladet Roskilde.

Det gør han, fordi hun efter valget vil komme til at give indrømmelser pÃ¥ udlændingeomrÃ¥det, hvis hun vil være statsminister.

Jeg tror, at Bertel Haarder får ret.

Men den nuværende regering har også betalt en høj pris. Den har, for at få regeringsmagten, måttet lade sig trække rundt i manegen af Dansk Folkeparti i det ene groteske forslag efter det andet.

Lad mig blot nævne enkelte af den nuværende regerings beslutninger, der har til formål at ydmyge og gøre det svært for udlændinge at være en del af det danske samfund:

En opstrammet integrationsydelse, der skaber børnefattigdom i de familier, der skal leve af den.

Krav m at afviste asylansøgere skal bo på en øde ø, og krav om at børn skal opholde sig under skadelige vilkår i udrejselejrene.

Krav om, hvilken hovedbeklædning man må gå med, hvilken mad man må spise i daginstitutioner, og om man skal give hånd.

Stop for modtagelse af Danmarks andel af FNs kvotreflygtninge. Det er syge, gamle og enlige mødre med børn, som FN udvælger i flygtningelejrene blandt de allermest udsatte.

Det er politik, som Bertel Haarder ville have afvist for bare få år siden.

Hvis muligheden opstår efter en valg, vil både jeg og Enhedslisten gøre hvad vi kan for hurtigst muligt at annullere flest mulige af de mere end 100 kyniske og inhumane beslutninger, som Bertel Haarder og hans regering har stået for.

| Emneord: