Modeuge i København

Glem ikke de tekstilarbejdere, der producerer tøjet

Fattigdommen i tøjindustrien er ikke ved at forsvinde, den forværres

I denne uge er der modeuge i København. Flere og flere er opmærksom på at modebranchen er en klimabelastende uge. Men de skandaløse løn- og arbejdsforhold i tøjbranchen ties ihjel.

En rapport fra den britiske NGO, Labour Behind The Label, afslører, at stort set ingen tøjfabrikanter kan garantere, at en eneste af de arbejdere, der syr deres tøj, får hvad der svarer til en leveløn. Til trods for CSR-indsatser går udviklingen i den gale retning, understreger en ekspert, fordi tøjindustrien er designet til hele tiden at tjene flere penge. Koste hvad det vil.

31 af virksomhederne kan ikke dokumentere, at en eneste af de ansatte på leverandørfabrikkerne får en såkaldt leveløn*. Blandt virksomhederne er Adidas, H&M, Inditex, Nike og PVH.

Enhedslistens solidaritets- og udviklingsordfører Christian Juhl, siger:

Der omsættes milliarder af kroner i modebranchen. Det er skandaløst, at arbejdsforhold i tøjindustrien i kølvandet på Rana Plaza for 6 år siden ikke er forbedret. Når der er fokus i medierne, lover de store tøjkoncerner guld og grønne skove. Men når emnet er ude af rampelyset, og fokus er på catwalk'en, fortsætter virksomhederne den kyniske udnyttelse af verdens arbejdere.

Tøjindustrien og modebranchen lever ikke op til deres ansvar. De har ansvaret for, at arbejdsforholdene i alle led i værdikæden er bæredygtige.

Løsningen er ikke nye fine ord, men handling. Alle arbejdere indenfor tøjindustrien skal sikres anstændige lønforhold – og sikre og sunde arbejdsforhold.

Læs Danwatchs om rapporten her

| Emneord: