Arktis - på menneskenes og naturens vilkår

Enhedslisten & Arktis

Statsministeren lægger i 2020 op til en ny Arktis-strategi. Tingene ændrer sig så hurtigt, at den nuværende strategi er forældet.

For Enhedslisten er der to bærende principper for aktivitet i Arktis:

1) Alle aktiviteter skal tage hensyn til de mennesker, der lever i Arktis. Der er ufattelig mange økonomiske interesser, der er ufattelig mange militære og sikkerhedsmæssige interesser, men det må fra første til sidste færd altid være et spørgsmål om, hvordan de mennesker, der lever i Arktis, får et godt og bæredygtigt liv. Vi skal respektere retten til selvbestemmelse og hensynet til oprindelige folk.

2) Alle aktiviteter, vi sætter i gang i Arktis, skal ske på bæredygtige principper og under optimal hensyn til den meget følsomme natur, der står over for forandringer på grund af klimaændringerne.

Arktis er mere udsat for klimaændringer end resten af kloden, fordi temperaturstigningerne her er 2-3 gange så høje.

Det er vigtigt at vi fastholder aftalen fra Illuliset i 2008 om, at alle uenigheder om Arktis skal løses via forhandlinger og på baggrund af folkeretten.

Uden Danmarks samarbejde med Grønland og Færøerne i Rigsfællesskabet, ville Danmark ikke have nogen særlig indflydelse i Arktis.

Atomvåbenfrit Arktis

Så er der hele forsvarets opgaveløsning på Arktis. De har mange opgaver, både med Search and Rescue, eftersøgninger og selvfølgelig også suverænitetshævdelsen og overvågningen.

Det er vigtigt, at vi fastholder et mål om lavspænding i Arktis. Et vigtigt første mål vil være at gøre Arktisk atomvåbenfrit. Det spørgsmål skal på den internationale dagsorden, ligesom en afmilitarisering af Arktisk bør være et strategisk mål for Rigsfællesskabets (d.v.s. Grønland, Færøerne og Danmark) indsats i det internationale arbejde.

Lige nu er det især russerne som er militært til stede i Arktis – men også med isbrydere og store skibstransporter. USA's "nye præsident" kan ikke rigtig finde ud af, hvad han vil med Arktis. USA har ingen strategi for Arktis.

Forskning

Det er vigtigt, at Danmark deltager aktivt i forskning om arktiske temaer, ikke mindst om, hvordan vi sikrer befolkningerne bæredygtige levemuligheder, en optimal hensyn til naturen og ikke mindst havene, og hvordan vi sikre en miljømæssig forsvarlig transport i det miljøfølsomme område.

I den sammenhæng er det vigtigt at bygge et nyt forskningsskib, der kan afløse det gamle DANA. Det er nødvendigt at være meget ambitiøs når skibet skal bygges – og hvorfor ikke opbygge en fælles forskningskapacitet i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande.

Sikkerhed til søs

En anden vigtig opgave er sikkerhed til søs. Det er det vigtigt, at vi hele tiden har fokus på søredning. Med stadig flere meget og større krydstogtskibe i det isfyldte hav, vil det få katastrofale følger, hvis der sker et forlis. Ingen enkelt-nation kan alene stå for søredningen. Derfor må der laves internationale aftaler om samarbejde om søredning.

I den sammenhæng er det nødvendigt at nævne Danmarks svigt med levering af ny søkort til Grønland. Projektet er udsat mange år, fordi regeringen fandt det vigtigere at udflytte Geodatastyrelsen til Aalborg end at overholde aftalen om at levere nye og mere præcise søkort senest 2019.

Klimahensyn

Menneskene og naturen er de to første prioriteter, når vi skal lave aktiviteter i Arktis.

Der er behov for skrappe og bindende internationale aftaler om udvinding af råstoffer i de kommende blotlagte land- og havområder.

Der bør laves et internationalt forbud mod udvinding af olie og miljøskadelige råstoffer i Arktisk. Det vil få uoverskuelige konsekvenser for naturen, hvis der sker udslip i et klima, hvor forureningsbekæmpelsen vil være stort set umulig.

| Emneord: