Brug for politisk forår i Kina

Alle har set billederne fra oprøret i Hong Kong, hvor modige unge dagligt demonstrerer

Folketinget har lige nu kunstnerens Jens Galshiøts tankevækkende skulptur "We stand with Hong Kong" stående på slotspladsen. Tusinder af borgere og turister ser den hver dag – og den kinesiske ambassade har naturligvis prøvet at få den fjernet.

Alle kender undertrykkelsen af befolkningen i Tibet. For 70 år siden besatte Kina Tibet. For 61 år siden gjorde tibetanerne oprør i Lhasa, og de har siden kæmpet for frihed, demokrati og ytringsfrihed.

Jeg mødtes med Dalai Lama i 2012. Den gang måtte det ikke foregå i Folketinget af udenrigspolitiske grunde. Sidste år mødtes jeg med tibetanernes eksilpræsident Lobsang Sangay, denne gang dog i Folketinget.

Alle kender politiets skandaløse fjernelse af demonstranter med Tibet-flag, da den kinesiske præsident Hu Jintao i 2012var på besøg i København.

Skiftende danske regeringer har afvist at kritisere Kinas overgreb af hensyn til eksporten. Lars Løkke Rasmussen gik så langt, at han lod sig blive en del af Kinas Panda-diplomati.

Men få danskere kender til uryghuernes forhold – kun få medier omtaler undertrykkelsen af dem.

I 2014 satte Kina gang i sin såkaldte "slå hårdt-kampagne" mod de tre onder bestående af terrorisme, separatisme og ekstremisme, der senere blev ændret til en krig imod alle former for islam og ethvert tænkeligt udtryk for minoriteternes identitet – inklusive sprog, påklædning og familiebånd.

Over de seneste fem år har de kinesiske myndigheder i Xinjiang skabt verdens mest avancerede politistat. Det er en undtagelseszone bestående af

· højteknologisk overvågning · vejspærringer · checkpoints, · obligatorisk indsamling af biometrisk data,· tvangsarbejde

og politisk indoktrinering af millioner af muslimer fra turksprogede folkeslag.

I starten benægtede de kinesiske myndigheder, at der skulle findes lejre til masseinternering i Xinjiang. Siden 2018 har de beskrevet dem som fag- og uddannelsescentre for »kriminelle indblandet i mindre forseelser«, men lækkede dokumenter tyder på, at indbyggerne bliver udpeget til masseinternering ud fra deres etniske baggrund, religiøse praksisser og for at have rejst udenlands. Ifølge en intern rapport fra Xinjiangs landbrugsdepartement har interneringen været så grundig, at »de eneste, der er ladt tilbage i hjemmene, er de ældre, svage kvinder og børn«.

Tusindvis udfører tvangsarbejde, som bl.a. aftages af Apple, Nike og Microsoft.

Uafhængige observatører er ikke tilladt i Xinjiang. Statsledede rundture for journalister og regeringsudsendte er eneste mulighed. Regionen er blevet til et lukket område, hvor kun få troværdige nyheder slipper ind eller ud – medmindre det er gennem usædvanlige kanaler som satellitbilleder, hemmelig kommunikation mellem familiemedlemmer på hver sin side af grænsen og en håndfuld tidligere indespærrede, det er lykkedes at flygte ud af Kina.

Vi protesterer på det kraftigste mod Kinas uacceptable overgreb

Vi protesterer over at 1 mio. holdes fanget i genopdragelseslejre.

Vi protesterer over, at de udsættes for pres, tortur og censur. Organer stjæles.

Vi protesterer over at de risikerer internering blot ved at vise deres religiøse eller kulturelle tilhørsforhold eller have kontakt med familie i udlandet.

Vi protesterer over at de overvåges og undersøges i check points.

Situationen er uholdbar.

Den danske regering, EU og FN må reagere.

Der er i den grad brug for et politisk forår i Kina.

 

Christian Juhl, tale foran den kinesiske ambassade 10. marts 2020

 

| Emneord: