Corona skelner ikke mellem turist og arbejder

Indsatsen for at begrænse corona-smitten skal ikke mindst ske pÃ¥ arbejdspladserne.

Der har fra arbejdspladser og i pressen været rejst spørgsmål om udenlandske arbejdere og smitterisiko. Arbejdskraft fra andre lande er fritaget for karantæne eller test ved indrejse til Danmark.

Flere ansatte efterlyser behov for at Arbejdstilsynet genoptager det opsøgende arbejde, da arbejdsgivere i flere tilfælde ikke sørger for, at der arbejdes med nødvendig afstand og tages de nødvendige forholdsregler med hygiejne mm. og at arbejdsmiljøloven iøvrigt overholdes.

Det er hamrende vigtig, at der ikke mindst på arbejdspladserne gøres en meget stor indsats for at minimere risiko for corona-smitte. Kampen mod corona-smitten er en del af indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Jeg kan godt forstå, at flere ansatte undrer sig over denne forskel i krav, der stilles til mennesker, der krydser grænsen. Arbejdere og lønmodtagere, der kommer fra andre lande, har præcis ligeså stor en risiko for at medbringe smitte, som de, der har været på ferie i et andet land. Corona-virussen skelner ikke mellem turisten og arbejderen.

Hertil kommer, at ansatte på deres arbejdsplads ofte er tæt sammen med mennesker i mere end 8 timer dagligt, og dermed har en øget risiko for både at smitte og blive smittet end mennesker, der er hjemsendte eller arbejdsløse.

Oveni tilbydes mange udenlandske arbejdere boliger og opholdsrum under meget trange forhold, hvor der ikke er mulig hverken at holde afstand eller opretholde den høje sanitære standard, som vi beder resten af befolkningen om.

Der er et stigende behov for, at Arbejdstilsynet genoptager det opsøgende arbejde for at være med til at sikre, at arbejdsmiljøet generelt – men også at forholdsregler om corona-smitte overholdes.

Jeg har derfor med nedenstående spørgsmål bedt beskæftigelsesministeren om at se på forholdene.

 

Spørgsmål til beskæftigelsesministeren
Der har fra arbejdspladser og i pressen været rejst spørgsmål om udenlandske arbejdere og smitterisiko. Forholdene er sådan, at arbejdskraft fra andre lande er fritaget for karantæne eller test.

A) Hvad er årsagen til at regeringen har fritaget udenlandsk arbejdskraft for karantæne eller test, når myndighederne ved, at corona-virus ikke kan skelne mellem en turist og en arbejder/lønmodtager ?

B) Ministeren har i pressen antydet, at dispensationen ved grænsen er vigtig, da vi har brug for arbejdskraften. Mener ministeren, at der med de meget store afskedigelser og hjemsendelser under corona-krisen er brug for samme antal udenlandsk arbejdere/lønmodtagere under krisen som før krisen ?

C) Vil arbejdere/lønmodtagere på en arbejdsplads via kontakt til mange mennesker ikke have større risiko for at smitte eller blive smittet, end f.eks. hjemsendte mennesker, der som hovedregel opholder sig i egen bolig uden kontakt til særlig mange andre?

D) Vil arbejdere/lønmodtagere fra andre lande ikke have større risiko for at smitte / blive smittet, hvis de, som nogle, tilbydes boliger og opholdsrum under meget trange forhold, hvor der ikke er mulig hverken at holde afstand eller opretholde samme høj sanitære standard, som vi beder resten af befolkningen om?

E) Hvad mener ministeren om vikarbureauer, der prøver at spekulere i de relativt åbne grænser for arbejdskraften, og forsøger at lokke udenlandske arbejdere til Danmark, uden at advare om risikoen for corona-smitten?

E) Flere ansatte efterlyser behov for at Arbejdstilsynet genoptager det opsøgende arbejde, da arbejdsgivere i flere tilfælde ikke sørger for, at der arbejdes med nødvendig afstand og tages de nødvendige forholdsregler med hygiejne mm.
Vil ministeren tage initiativ til, at Arbejdstilsynet genoptage det opsøgende arbejde, da corona-smitten i arbejdsmiljøet både skaber usikkerhed og reel sygdoms-risici, hvis ikke arbejdsgiverne sikrer, at regler og henstillinger følges ?

 

| Emneord: