1. maj i solidaritetes navn

En djævelsk virus breder sig over det meste af kloden.

Lige nu er jeg rigtig glad for, at det blev Mette Frederiksen, der blev statsminister. Hun og venstrefløjen har i den grad taget ledelse.

Tænk hvis Lars Løkke Rasmussen og de borgerlige skule står i spidsen for kampen mod corona. Jeg får kuldegysninger ved tanken.

Corona'en har vendt op og ned på hele vores liv. Intet er som før.

Hverdagens helte

Vi har alle de sidste 7 uger sendt varme tanker og tak til de mange, der har holdt samfundet i gang og bl.a. taget imod syge og smittede.

Ansatte på sygehuse og i ældreplejen.

Pædagogisk personale, sygeplejersker og sosu'er, kassemedarbejdere, rengøringsassistenter, chauffører, og alle de andre, der får os igennem coronakrisen.

Hvis ikke vi vidste det før, så ved vi det nu: Dem kan vi ikke undvære.

De fleste er lavtlønnede. Sådan bør det ikke være.

Det må vi tænke på, når der næste år skal forhandle overenskomst.

Bedre forhold for arbejdsløse

Vi har gjort meget de sidste uger for at redde arbejdspladser.

Men 90.000 er de sidste uger blevet arbejdsløse.

Dagpengene er blevet mindre og mindre de seneste år. En fyreseddel kan gøre det svært at betale regningerne – forsikringerne, huslejen.

Når dagpengene er brugt op, er der måske kontanthjælp – men først skal du sælge din bil og bruge din pensionsopsparing. For at få så meget som en krone.

Det var ikke godt nok før coronakrisen, og det er slet ikke godt nok nu.

Hvor er hjælpepakkerne til dem?

Sundhed på arbejdspladsen

I starten af coronakrisen virkede det grotesk, at turisten der havde været i Italien, kraftigt blev opfordret til at gå i 2 ugers karantæne – mens den italienske bygningsarbejder kunne gå direkte ind på byggepladsen.

Grotesk, for corona-virus skelner ikke mellem turisten og arbejderen.

Arbejdspladsen er et sted hvor smitten kan brede sig vildt.

Især, når nogle arbejdsgivere er ligeglade og sørger ikke for at sikre afstand og ordentlig hygiejne i deres kyniske jagt på overskud.

Arbejdstilsynet blev i den første uge af corona-krisen sendt hjem.

Trods gentagne protester og mange møder med ministre er det stadig kun 1/3 af Arbejdstilsynets personale sendt på opsøgende arbejde

Det duer ikke – vi skal have hele styrken ud for at passe på os.

Sikkerhed og sundhed på arbejdspladserne er afgørende for at bekæmpe smitten.

Ud af krisen

Hvis vi vil, kan vi komme ud af coronakrisen med et stærkere fællesskab og et mindre skævt samfund.

Men vi skal insistere på det.

De borgerlige og de rigeste har under coronaen tænkt rødt og i høje toner rost velfærdssamfundets evne til at yde krisestøtte. Væk er alle tanker om minimalstaten – selv hos ultra-liberalisterne.

Men det varer kun kort. De er i gang med at råbe op om, at de ikke vil være med til at betale regningen.

Nu hvor de har fået i pose og i sæk forlanger de nedskæringer af vores velfærdssamfund. De siger, at der ikke er råd til tryghed for dem, der er blevet fyret. De siger også, at klimaet og den grønne omstilling nu må vente.

Men det er ikke rigtigt.

Det er et politisk valg, hvordan vi kommer ud af krisen.

De rigeste skal være med til at betale regningen. Og der skal ikke have støtte og hjælpepakker til de, der har pengene i skattely og som betaler milliard-udbytter til deres aktionærer.

Ikke sig selv nok

Mange vil sikkert sige, at der er nok at se til herhjemme.

I Danmark har vi ca. 180 sundhedspersoner pr. 10.000 borgere, og er et af de bedst dækkede lande – selvom vi har opdaget alvorlige svagheder i vores sundhedssystem.

Meget værre står det til, når virussen nu breder sig i Afrika, hvor der f.eks. I Tanzania, Etiopien og Uganda er 4-8 sundhedspersoner pr. 10.000 indbyggere.

For slet ikke at tænke på de store flygtningelejre Jordan, Kenya og Bangladesh.

Og de uhyggeligt udsatte i Rojava og Gaza.

Og 5000 politiske fanger i overfyldte israelske fængsler.

Det går ikke, at vi vender ryggen til verdens fattigste ryggen.

Det er under krisen, at vi viser, hvad solidaritet er.

Vi har i den grad brug for grønne løsninger.

Vi har i den grad brug for socialistiske løsninger.

Vi har i den grad brug for dine og mine handlinger.

Lad os her fra Horsens sende de rødest og grønneste kamphilsner til socialister, socialdemokrater, organiserede arbejdere, venner og kampfælles i det ganske land og kloden rundt.