Corona task-force under AT

Når Danmark går ind i næste fase af genåbningen, så skal et par millioner lønmodtagere være på arbejde.

Belært af genåbningen, så skal der være mere tjek på smitteforebyggelse og øget kontrol med virksomhederne. Ingen skal gå på arbejde og frygte for at blive smittet blot fordi arbejdsgiveren ikke har styr på myndighedernes regler.

Enhedslisten har lyttet til lønmodtagernes råb om bedre tilsyn og mere opsøgende aktivitet. Derfor foreslår Enhedslisten tre ting:

Der oprettet et Corona-korps under Arbejdstilsynet. Det består af minimum 100 nye ansatte (gerne med sundhedsfaglige kompetencer), som indtil udgangen af 2020, udøver tilsyn og vejledning med ATs beføjelser ude på virksomhederne med fokus på smitteforebyggelse og overholdelse af myndighedernes retningslinjer.Der oprettes et frivilligt korps af Corona-arbejdspladsspottere på kommunalt plan. Spotterne kan fx være fra kommunen, fagbevægelsen eller arbejdsmiljørepræsentanter, som kan hjælpe Arbejdstilsynets Corona-korps hen til virksomheder, som har brug for tilsyn og vejledning.Arbejdstilsynet ansatte pålægges at være fuldt kørende fra næste genåbning, samt at der skal være en reaktion på alle henvendelser om Corona på virksomheder, herunder henvendelser fra arbejdspladsspotterne. Er der ikke ressourcer nok, så kan AT få hjælp af ansatte på jobcentrene, som er veltrænede kontrol og opfølgning af regler.

- Det har været uforståeligt og decideret farligt, at Arbejdstilsynet ikke har været fuldt kørende under Corona-krisen. Men det vil være endnu mere farligt og kontraproduktivt, hvis ikke smitte forebyggelse højprioriteres, når vi lukker endnu mere op.

- Enhedslisten har et enkelt og let gennemførligt forslag om oprettelsen af et Corona-korps under Arbejdstilsynet, som kan hjælpe lønmodtagerne med smitteforebyggelse ude på virksomhederne. Samtidig kan de med samme beføjelser som Arbejdstilsynet give påbyd og reaktioner overfor arbejdsgivere, der ikke overholder myndighedernes retningslinjer. Det tror vil skabe øget tryghed og ikke mindst øget opmærksomhed hos arbejdsgiverne.

- Da det er en stor opgave, og korpset ikke skal forgæves, så skal de ledes derhen, hvor de kan gøre gavn. Derfor synes jeg, at det vil være fint, at få hjælp til at spotte manglende smitteforebyggelse af den lokale fagbevægelse, komme og arbejdsmiljørepræsentanter, som kender de lokale arbejdspladser.

Finansiering:

100 ansatte i et halvt år koster omkring 25 millioner kr. Drift af et Corona-korps og arbejdspladsspotterne koster vel 5 millioner (administrativ og telefonisk bistand).

Det finansieres af de bøder som der udskrives for manglende overholdelse af de sundhedsfaglige retningslinjer, og et gebyr, hvis et tilsyn medfører en reaktion.

| Emneord: