Arnes tur
Der er gode takter i regeringens forslag, men...
De gode takter
Ordningen dækker en gruppe med mange år på arbejdsmarkedet, som i dag ikke er dækket.
Ydelsen udbetales uafhængig af ægtefælleindtægt og andre ydelser.
Den finansieres af de, der bedst har råd.
Men der er også grimme skygger
Det såkaldte velfærdsforlig, betyder at pensionsalderen fortsat vil stige. Socialdemokraterne tilsluttede sig forliget under den forudsætning, at efterlønnen kan fortsætte. Forslaget løser ikke dette problem. Tværtimod vil den stigende pensionsalder udhule Arne-modellen. Derfor skal den automatiske stigning i pensionsalder stoppes samtidig.
Forslaget gælder kun for de, der har mindre end 2 mill. i pensionsopsparingen. Det betyder, at der i 2040 (ifølge Per H Jensen fra Ålborg) ikke længere er nogen, som vil få gavn af Arne-modellen. Modellen er i sin nuværende form ikke langtidsholdbar. En aftale bør sikre, at flere er omfattet.
Forslaget gælder ikke en række fag med nedslidende arbejde, men som først på grund af f.eks. uddannelse er kommet på arbejdsmarkedet efter at de er fyldt 20 år.
Ydelsens størrelser meget skrabet. Den bør træde i stedet for efterlønnen, der ligger/lå på dagpengeniveauet. Men forslaget tager udgangspunkt i folkepensionens lavere niveau. Derfor skal ydelsen sættes op.
Finansieringen tages af det såkaldte råderum. Det betyder, at der i kommende finanslove skæres på udgifter til andre dele af velfærden for at få økonomisk råderum til den nye pensionsordning.
Snakken om mennesker, der er slidt/nedslidte stopper ikke med dette forslag. Målet er et godt arbejdsliv, hvor alle mennesker udvikler sig og er aktive hele livet. Arbejdspladserne skal laves grundlæggende om, så flere kan arbejde så længe de har lyst, ikke så længe de har helbred til det. Det betyder en massiv forbedring af arbejdsmiljøet parallelt med forhandlinger om pensionsordningen.
Der bliver nok at tage fat på i de kommende måneders forhandlinger.