Psykisk arbejdsmiljø: Grundproblemet uløst
Det er godt at vi langt om længe har fået en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.
Det har Enhedslisten kæmpet for i årevis. Bekendtgørelsen samler spredte regelsæt og skaber nogen klarhed over rammerne, og det er jeg helt enig med fagbevægelsen i, at vi skal bruge offensivt ude på arbejdspladserne til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
Derfor kræver Enhedslisten også penge på finansloven, som er øremærket til oplysning, rådgivning og kontrol af bekendtgørelsens implementering på alle landets arbejdspladser, store som små.
Men når glæden over den nye bekendtgørelse har lagt sig, så må vi nøgternt vurdere, hvorvidt den nye bekendtgørelse er skarp nok til at lønmodtagerne får et sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø. Min vurdering er, at bekendtgørelsen ikke kommer til at ændre nok for de katastrofalt mange lønmodtagere som hver eneste dag har et hårdt og presset psykisk arbejdsmiljø. Fordi grundproblemet ikke er løst.
Jeg anerkender, at et samlet regelsæt skaber klarhed, at en bekendtgørelse er bedre end en vejledning, og det kan bruges til at tydeliggøre, hvor mange ting en arbejdsgiver skal iagttage for at arbejdet er psykisk "fuldt forsvarligt" for den enkelte, når det gælder arbejdsmængde, krav, krænkelser og vold. Men netop i bekendtgørelsens grundformuleringer ligger problemet for lønmodtagerne, fordi bekendtgørelsens rækkevidde ikke løftes til det strukturelle og organisatoriske niveau. Ja faktisk har man nu ophævet problemets kerne til lov.
Metodeudvalgets langtidsskader
Bekendtgørelsen er en lovliggørelse af en af fortidens mest skadelige aftaler mellem parterne på arbejdsmarkedet. I regeludvalgets formulering af bekendtgørelsen står der:
"Parterne i regeludvalget er enige om, at bekendtgørelsen ikke ændrer på Arbejdstilsynets rolle i forhold til psykosociale risikofaktorer i arbejdslivet, jf. Metodeudvalgets rapport. Parterne bakker fortsat op om rapporten fra 1995 om psykosociale risikofaktorer i arbejdslivet, som blev afgivet i enighed af et udvalg nedsat af den daværende arbejdsminister og med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, med efterfølgende justeringer i 2001 og 2017. "
I det såkaldte metodeudvalg fra 1994 aftalte parterne, at det psykiske arbejdsmiljø ikke skulle lovreguleres og kontrolleres af Arbejdstilsynet, når det handler om:
" Den anden hovedgruppe omfatter problemer, der har direkte baggrund i ledelsens overordnede beslutninger om virksomheden, i forhold uden for virksomheden eller i samspillet mellem ledelsen, de ansatte og deres repræsentanter eller mellem de ansattes indbyrdes. Her anbefalede Metodeudvalget, at Arbejdstilsynet ikke træffer afgørelser om problemerne. "
Den definition blev i 25 år basis for Folketingets tilgang til det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsgivernes ledelsesret og måde at drive virksomhed eller offentlig forvaltning på blev altså undtaget. Konkret betyder det, at selvom der kan konstateres voldsomme problemer med stres og overbelastning på fx hospitaler, så kan Arbejdstilsynet ikke påbyde ledelsen at skabe en struktur som ikke ødelægger mennesker. Lønmodtagerne har betalt en meget stor pris for den beslutning.
Hver eneste dag går mere end hver syvende lønmodtager, svarende til 430.000 mænd og kvinder, på arbejde med så meget psykisk pres, at de deres helbred er i fare ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (belastningsindeks 2018). Det tal er vokset siden man begyndte at måle i 2012. I daglig tale handler det om stress, og hver dag går mere end hver femte lønmodtager på arbejde med symptomer på stress. Det ødelægger familielivet, giver sygemeldinger og depressioner.
Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kritiserer metodeudvalget
I 2014 igangsatte Rigsrevisionen en undersøgelse af Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Rigsrevisionens beretning fra februar 2015 om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø blev behandlet af Statsrevisorerne i februar 2015. Rigsrevisionen konkluderer følgende om Metodeudvalgets anbefalinger:
"Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Arbejdstilsynets muligheder for at føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø er afgrænset af anbefalingerne fra det såkaldte Metodeudvalg. Anbefalingerne blev udarbejdet i 1995 og beskriver Arbejdstilsynets muligheder for at give påbud inden for det psykiske arbejdsmiljø. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet ikke siden statusredegørelsen fra 1998 har fulgt op på, om Metodeudvalgets anbefalinger er et relevant og tidssvarende grundlag for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø. "
Statsrevisorerne bemærker hertil:
"At Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og muligheder for at give påbud bygger på 20 år gamle anbefalinger fra 1995 – hvis relevans ikke er vurderet siden 1998."
Hvorfor ikke en svensk model
Det burde være enkelt at lovgive om et sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsgiverne kunne pålægges, at planlægge, forebygge og organisere arbejdet på en måde, så ingen bliver psykisk belastede af stress, krav i arbejdet, mængden af opgaver, overskuelighed osv. Man kan kalde det et totalt ansvar for det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø som et afgørende element i enhver af virksomhedens beslutninger.
Hvis det blev indført, så ville enhver større ændring i virksomheden blive diskuteret i arbejdsmiljøorganisationen. Det ville betyde, at arbejdsgivere skulle sikre ved tilrettelæggelsen af drift og opgaver, at ingen blev psykisk presset. Det psykiske arbejdsmiljø ville ikke være målt i forhold til den enkelte ansatte, men anset som et strukturelt og kollektivt anliggende.
Det er netop, hvad den svenske bekendtgørelse om organisatorisk of socialt arbejdsmiljø gør:
"Formålet med bekendtgørelsen er at fremme et godt arbejdsmiljø og forebygge risikoen for sygdom på grund af organisatoriske og sociale forhold i arbejdsmiljøet. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at chefer og arbejdsledere ved (gennem uddannelse), hvordan man forebygger sundhedsskadelige arbejdsbelastninger og krænkende adfærd. "
Hovedpunkter:
• Arbejdsgiveren skal udøve aktivt lederskab for at sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø, herunder klare mål og inddrager de ansatte i dette, samt tydeligt gør ansatte opmærksomme på risikoen for psykiske belastninger.
• Arbejdsbelastningen er ikke så høj, at den gør ansatte syge. Ressourcer skal tilpasses til kravene i arbejdet.
• Arbejdsgiveren har ansvaret for, at lønmodtagerne ved, hvad de skal lave/hvilke resultater der skal opnås/hvordan de skal prioritere, hvis der ikke er tid til at udføre alle arbejdsopgaver.
• Ansatte skal også vide, hvor man skal henvende sig for at få hjælp.
• Anstrengende arbejdstider, som skiftehold, natarbejde eller delt tid, må ikke føre til at de ansatte bliver syge.
• Ansatte skal kunne få hjælp efter særligt anstrengende psykisk belastet arbejde.
Vi fortsætter kampen for et bedre psykisk arbejdsmiljø
Der skal ikke herske tvivl om, at lønmodtagernes liv og helbred ligger Enhedslisten stærkt på sinde. Det er min helt grundlæggende tilgang, at man skal kunne gå glad og ubesværet hjem fra en arbejdsdag. Man skal have overskud til familien og fritiden. Det er vores pligt som lovgivere, at skabe sikre rammer om arbejdslivet.
Den nye bekendtgørelse er et skridt fremad, men vi mangler stadig at få mere styr på ledelsens gøren og laden. Nu skal vi i arbejdstøjet og bistå fagbevægelsen og lønmodtagerne i deres bestræbelser og kamp for at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø. Enhedslisten bidrag vil være et skærpet fokus på, at bekendtgørelsen overholdes og at arbejdspladserne får oplysning, rådgivning og kontrol at læne sig op ad. Og ikke mindst en kraftig opfordring til, at alle arbejdsmiljørepræsentanter og andre aktive på gulvet gør aktiv brug af de muligheder, der nu er samlet i bekendtgørelsen.
Links
Se hele den svenske bekendtgørelse her: https://www.av.se/globalassets/filer/publikationer/foreskrifter/organisa...
Læs NFAs rapport fra 2018 om "Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær" https://nfa.dk/-/media/NFA/Arbejdsmiljodata/Notat-om-OBmaal-AH2018.ashx?...
Læs Metodeudvalgets rapport: http://aktionsgruppen.dk/wp-content/uploads/pjecer/Psykosociale%20risiko...
Læs om Rigsrevisionens beretning og statsrevisorernes kritik: https://bm.dk/media/5400/statusredegoerelse-2017-vedroerende-metodeudval...