Christian Juhl

Lad os bakke op om FNs nye traktat om forbud mod atomvåben

Fredag 22. januar startede en ny periode i indsatsen for at fjerne alle atomvåben. FN-resolutionen om et decideret forbud træder i kraft netop i dag. For 90 dage siden ratificerede Honduras som land nr. 50 traktaten.
Traktaten supplerer allerede eksisterende forbud mod biologiske og kemiske våben, klyngebomber og landminer, og den strammer samtidig op på ikke-spredningstraktaten fra 1968, der har til formål at forhindre spredning af atomvåben.
Atomvåben er en af de største trusler mod verdensfreden.
Den globale sikkerhed er lagt i et jerngreb af det atomkapløb, der er med til at tegne vor tids storpolitiske brudflader.
Et kapløb, hvor de helt åbenlyse tabere er os alle sammen.
Også selvom vi i forbløffende sjældent taler om den trussel, de udgør.
Men atomvåben, og den fatale trussel de udgør, forsvinder ikke fordi vi ikke taler om det.
Atomvåbnet er det sidste masseødelæggelsesvåben, som ikke er blevet forbudt.

Ikke-spredningstraktat
I 50 år har vi haft en traktat om kontrol med atomvåben – den såkaldte ikke-spredningstraktat. Den har medført en reduktion af antallet atomvåben.
Men våbnene er blevet moderniseret.
De atomvåben landene i dag råder over, er i dag meget, meget kraftigere end bomberne, der blev kastet over Hiroshima og Nagasaki i 1945.
Det arsenal af bomber, som atommagterne råder over kan ødelægge eksistens-muligheder i alle store byer i verden.
Det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI opgjorde i 2018 antallet af atomvåben til 14.465, heraf var 2.000 affyringsklare.
SIPRI konstaterer også, at alle atommagter er i gang med endnu en modernisering af deres atomvåbenarsenaler.

Regeringen: Nej til ny traktat
Derfor stillede SF og Enhedslisten 22. januar det enkle spørgsmål til udenrigsministeren: Vil ministeren tage initiativ til, at Danmark ratificerer FN-traktaten af 7. juli 2017, som forbyder alle atomvåben, - og dermed forpligte sig til ikke at udvikle, afprøve, fremstille eller på anden måde anskaffe sig eller lagre atomvåben? Desværre blev svaret nej – med opbakning fra hele borgerligheden.

Hvilken traktat ?
Den 7. juli 2017 stemte 122 lande i FN for traktaten om forbud mod atomvåben. Det var et nyt og stort skridt henimod det mål, som vi alle er enige om: et totalt forbud mod atomvåben.
Det var pinligt at Danmark, der traditionelt har været aktive mod atomvåben, boykottede forhandlingerne og udeblev fra afstemningen.
Et forbud handler både om realpolitik – om at få flere lande til at stoppe det ødelæggende atomvåbenkapløb.
Men det handler også om demokrati – om at bruge og værne om vores FN-system, og respektere det flertal i FN, som har sat denne proces i gang.
Det, at have atomvåben bør ikke være en ret.
I dag har 5 lande officielt atomvåben – det er USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien. Hertil kommer mindst 4 lande, som uofficielt har atomvåben, men som ikke er omfattet af ikke-spredningstraktaten.
Ingen bør have ret til at true verdensfreden.
Heller ikke vores såkaldte allierede Israel og USA.
Men naturligvis heller ikke lande som Indien, Pakistan eller Nordkorea.

Nato vil blokere
Set i det lys er det også helt skævt, når NATO prøver at blokere for at medlemslande ratificerer FN-traktaten.
I Norge har man ladet udarbejde en rapport om det folkeretsligt er et problem i både at være medlem af NATO og ratificere traktaten.
Svaret er klart nej.
Hvis en norsk rapport ikke er god nok til vores regering, må I bede uafhængige danske eksperter undersøge de folkeretslige udfordringer i dette spørgsmål.
Men mere grundlæggende håber jeg, at alle kan se det barokke i, at en militæralliance, der har som selverklæret mål at arbejde for fred og nedrustning, stå i vejen for et nyt tiltag for nedrustning af atomvåbnene.

Opbakning fra tidligere ministre
Den 20. september 2020 (sidste år) sendte 56 tidligere præsidenter, premierministre, udenrigsministre og forsvarsministre fra 20 NATO-lande, samt Japan og Sydkorea, et åbent brev til støtte for den nye FN-traktat.
Brevet sendte de til de nuværende ledere i disse lande.
Medunderskriverne tæller bl.a.:
• tidligere FN-generalsekretær Ban Ki-moon
• tidligere NATO-generalsekretærer, Javier Solana og Willy Claes
• og fra Danmark 3 tidligere udenrigsministre - Mogens Lykketoft, Holger K. Nielsen og Kjeld Olesen – (alle 3 er folk, som vil den nuværende regering det bedste)
De skriver i deres fælles henvendelse:
"Forbuds-traktaten, der blev vedtaget i 2017, kan være med til at afslutte årtiers lammelse af nedrustningen.
Den er et fyrtårn af håb i en tid med mørke.
Den gør det muligt for alle lande at tilslutte sig den højst tilgængelige og mest omfattende norm imod atomvåben og samtidig være med til at skabe et internationalt pres for yderligere handling."

Danskerne siger ja til traktaten
En ny undersøgelse foretaget af YouGov i Danmark viser at
78 pct. af de adspurgte mener, at Danmark skal tilslutte sig traktaten. 7 pct. sbvarer nej.65 pct. mener endda, at Danmark bør være blandt de første NATO-lande, der gør det, selvom Danmark kan komme under pres fra USA om ikke at gøre det. Og til ministeren og kolleger i Venstre og Socialdemokratiet viser målingen, at 80-85 pct. af jeres vælgere ønsker at Danmark skal tilslutte sig traktaten.
Våbenkapløb - som atomoprustning - medfører yderligere destabilisering, usikkerhed og koster milliarder af kroner.
Vi skal stoppe kapløbet.

Ratificer NU
Danmark bør ratificere traktaten om forbud mod atomvåben for at
få gang i den fastlåste atomnedrustning.
Hidtidige initiativer er gået i stå. Der skal ske noget nyt.
Verden er ikke et sikkert sted før vi får fjernet atomvåbnene.
Det er selvfølgelig OK at ministeren bekræfter sin principielle modstand mod atomvåben, men vi har nu en oplagt mulighed for at træde i karakter, vise vilje og principfasthed.
Der findes ingen realpolitiske argumenter for ikke at tage dette oplagte skridt.
Jeg opfordrer ministeren til at igangsætte ratificeringen af FN-traktaten om forbud mod atomvåben.

Forslag til vedtagelse
På vegne af SF, Alternativet, Frie Grønne og Enhedslisten stiller jeg følgende forslag til beslutning:
Folketinget støtter det ultimative mål om en verden uden atomvåben.
Folketinget opfordrer regeringen til at fremme alle muligheder for at øge nedrustning og kontrol af atomvåben, herunder FNs Ikke-spredningstraktat (NPT fra 1968), New START forhandlingerne, Stockholm-initiativet, Wienna-10 og FNs traktat om forbud mod atomvåben (TPNW fra 2017).
Folketinget opfordrer regeringen til at lade uvildige eksperter undersøge de folkeretslige aspekter af både at være NATO-medlem og støtte TPNW.

Afslutning – efter debatten
Man kan ikke just sige, at vi kom i mål i dag.
Det positive først:
Det er lykkedes at få den første debat om atomvåben i Folketings-salen - så vidt jeg kan se - i 19 år.
og
Der er enighed blandt alle partier om, at det ultimative mål er en verden uden atomvåben.
Jeg fornemmer også at der bredt er en holdning til, at nedrustningsprocessen går alt for langsomt
Hvordan vi når til en verden uden atomvåben, er vi ikke enige.
Vi der har rejst forespørgselsdebatten mener, vi skal bruge alle de redskaber, der er til rådighed
Der er ikke et flertal i Folketinget for, at Danmark ratificerer FN traktaten om forbud mod atomvåben – ligesom vi har forbud mod andre masseødelæggelsesvåben. I hvert fald ikke i dag - hvor traktaten ifølge FNs procedurer træder i kraft – takket være 51 lande, der er gået forrest og har vist vejen.
Jeg er helt sikker på at andre lande vil følge – og at også Danmark en dag vil tilslutte sig.
Jeg håber, at Danmark bliver et af de første NATO-lande, der ryster frygten af sig og tager det første skridt.
Det, vi praktiserer her i Folketing kalder vi Folkestyre:
Jeg håber at befolkningen endnu en gang vil hjælpe de mere fodslæbende politikere på vej.
Det har de gjort mange gange før på freds- og nedrustningsområdet.
Jeg husker med glæde tilbage på perioden med mange fodnoter og undtagelser – en optimistisk tid, hvor omfattende folkelige bevægelser i både øst og vest bl.a. forhindrede opstilling af østlige og vestlige mellemdistanceraketter i Europa – og gjorde verden til en mere sikkert sted at leve. Det var de år, jeg for alvor fik appetit på at blande mig i politik.
Jeg husker endnu den russiske soldat, der nægtede at sende atomraketter afsted – meddelelsen om vestlige raketter på vej mod Rusland beroede på en teknisk fejl. Jeg tænker med sved på panden på, at 2.000 af de nuværende atomvåben til stadighed er affyringsklare – og at de kan sendes afsted med en af de nuværende politiske lederes tryk på en rød knap.
Jeg vil endnu en gang appellere til, at regeringen vil lade uvildige eksperter undersøge de folkeretslige aspekter af både at være NATO-medlem og støtte den nye FN-traktat, så vi i det mindste kan få det spørgsmål afklaret.
Jeg takker både på SFs og egne vegne for debatten
Jeg opfordre til, at der ikke går 19 år, før vi skal tage næste drøftelse om hvordan vi fjerner verdens farligste våben
Jeg håber, at den næste drøftelse bliver på baggrund af, at der ER sket konkrete fremskridt i arbejdet for en verden uden atomvåben – og at kloden ER et sikrere sted at leve.