Asbestskandale i Herning


Flere hundrede håndværkere kan være blevet udsat for asbest.

3F Midtjylland og 3F Holstebro er gået i gang med at opspore hundredvis af håndværkere, der kan være blevet udsat for asbest i forbindelse med en stor renovering af en række boligblokke i Herning. Der er tale om fjernelse af mange tons asbestholdige tagplader.
Vi kender faren ved at få asbest i lungerne. Det er livsfarligt. Selvom det siden 1986 har været forbudt at anvende asbest i Danmark, dør der hvert år over 300 danskere af asbestrelaterede kræftsygdomme.
Reglerne er ikke nye. Der findes skærpede regler for renovering i bygninger med asbest.
Alle entreprenører og nedbrydningsfirmaer bør vide, hvordan renoveringer kan gennemføres – og hvordan affaldet skal bortskaffes.
Det er en skandale, at der fortsat er arbejdsgivere som i Herning, der snyder på vægten og ser stort på de ansattes liv og helbred. Det skal stoppes.
Jeg har bedst ministeren forklare, hvad han mener om skandalen i Herning, hvad han vil gøre for at stramme indsatsen overfor de arbejdsgivere, der ikke passer på deres ansatte, og hvornår han vil igangsætte en indsats for at registrere al gammelt asbest og lave en plan for et asbestfrit Danmark.


https://fagbladet3f.dk/artikel/hundredvis-af-haandvaerkere-kan-vaere-ble...

| Emneord: