Christian Juhl

Tænk sig at lede et land, hvor det nordligste punkt ligger i Oslo og det sydligste et sted nede i Nordafrika.
Tænk, at lede et så stort land hvor der samlet set bor 56.256 indbyggere, eller det samme som der bor i Silkeborg by.
Det er en mulighed for det socialistiske parti Inuit Ataqatigiit (IA), der 6. april havde et sneskredsvalg og vandt ikke mindre end 12 af det grønlandske parlaments / Inatsisartuts 31 pladser. Partiets 34 årige formand Múte B Egede kan blive Grønlands hidtil yngste regeringsleder/ leder af Naalakkersuisut.
IA kan ikke danne regering alene, så de kommende uger byder på hårde regerings forhandlinger i parlamentet/ Inatsisartut.
IA og det socialdemokratiske parti i Grønland historisk haft et anstrengt forhold til hinanden, selvom de har udgjort et flertal ved mange valg. Det skyldes først og fremmest Siumuts fornemmelse af nærmest at vær dannet for at sidde på magten. De har stort set uafbrudt siden selvstyrets indførelse dannet regering i Grønland.
IA har tidligere deltaget i regering fra 2002-2007 og igen 2016-2018.
I 2009 til 2013 var partiet det ledende i regeringen, og leder af regeringen var Kuupik Kleist.
Der var også valg til kommunalbestyrelserne i Grønlands 5 kommuner d. 6. april. Her sikrede IA sig flertal i yderligere en kommune, så de nu har borgmesterposten i 3 kommuner, heraf den magtfulde borgmesterpost i hovedstaden Nuuk.

Stram økonomi
Grønland har en stram økonomi, på trods af et årligt bloktilskud på knap 4 mia. kr. fra Danmark. Derfor var et af de mest debatterede emner valgkampen økonomi. Hvordan sikres der penge til velfærden, til skolerne og til den dyre drift af landet, hvor der ikke er veje mellem byerne? Trafikken foregår enten med skib eller med fly.
De vigtigste indtægtskilder er fiskeri, turisme og minedrift. Der er store muligheder i udviklingen af fiskeriet, hvor meget store dele videresælges i frossen tilstand og uforarbejdet.
Også turismen kan danne grundlag for nye indtægter, fordi Grønland kan byde på ganske enestående natur- og kulturtilbud, men den er hæmmet af dyre rejseomkostninger.
Der er gjort mange forsøg på minedrift i Grønland, og tidligere har der med held været brudt kryolit i minen i Ivittuut i det sydlige Grønland. Kryolit har haft storpolitisk betydning og blev bl.a. brugt i USA's flyindustri under 2. verdenskrig. Minen lukkede i 1987.
På nordsiden af Diskoøen ud for Ilulissat har der i en del år været brudt kul i Qullissat. Minen lukkede i 1972.
Mange har fået tilladelse til at undersøge mulighederne minedrift i Grønland, men planerne er indtil nu kun realiseret i begrænset omfang.

Ulighed
En flad skat og en meget skæv udvikling mellem mennesker i byerne og bostederne har medført en meget stor ulighed i Grønland. Uligheden er ligeså stor som i USA.
Mange af virksomhederne i Grønland har været ejet af landsstyret og mange ledende politikere har haft økonomiske interesser i at sidde i bestyrelserne for disse virksomheder. De har ikke følt sig draget til at ændre på skatteforholdene.
Hertil kommer at der i en del områder er mange socialt udsatte og børn der lever på gaden og som har været udsat for vold og seksuelle overgreb.
Mange af disse overgreb har været tabu, men bøger og tv om udfordringerne har presset politikere i både Danmark og Grønland til at sætte ind. Sidste år blev der lavet aftale om en særlig børnepakke mellem socialministrene i Grønland og Danmark, som en første start på en indsats

Kvanefjeld
En af årsagerne til det gode valgresultat er, at IA har været de mest konsekvente modstandere at igangsætte minedrift i Kvanefjeldet i Sydgrønland, der indeholder en del sjældne og strategiske jordarter, men som også indeholder uran.
Minedriften vil kunne betyde store forureninger i et område med både fiskeri og landbrug. Derfor vil IA sætte minedrift på pause så længe der ikke er bæredygtige muligheder for drift i Kvanefjeldet.
Der har været stærke folkelige bevægelser i en del år i Grønland, på linje med OOA i Danmark. Den sidste meningsmåling i Grønland viser, at 71 pct af befolkningen er imod minedrift i Kvanefjeld.
Siumut støtter minedrift i Kvanefjeld. Andre partier ønkser en folkeafstemning, før der igangsættes minedrift her.
Grønland har ikke tilsluttet sig Parisaftalerne om klima fra 2015, men der er ingen tvivl om, at dette spørgsmål vil komme på dagsordenen under en ny regering.

Strategisk betydning
Grønland har i mange år haft en militærstrategisk betydning.
Under 2. verdenskrig overtog USA kontrollen med Grønland. Den danske ambassadør spillede en kontroversiel rolle under den tyske besættelse af Danmark. Det er der bl.a. lavet en meget aktuel bog og film om.
Ikke mindst under den kolde krig var Grønland et vigtigt brohovede for USA overfor daværende Sovjetunionen på grund af mulige fly- og raketruter over Arktis. Officielt måtte USA ikke overflyve Grønland med atomvåben, men det har senere vist sig at skiftende danske regeringer havde en dobbeltbeslutning med USA herom.
USA har haft op mod 30 baser i Grønland. Mange af dem er forladt uden oprydning, bla. Camp Century, hvor amerikanerne har efterladt mange tusinder tønder med lavradioaktiv affald under indlandsisen.
USA har stadig den store radar i Pittuffik / Thule.
Og Folketinget har for nylig efter krav fra USA udbygget militærets aktivitet i og omkring Grønland og Færøerne for 1,5 mia. kr.
Hertil kommer USA's offensiv overfor Grønland, hvor Trump foreslog at købe Grønland! Det blev naturligvis ikke til noget, men USA er særdeles aktiv i deres charmekampagne overfor universitetet i Nuuk og overfor ikke mindst unge og erhvervslivet, efter at de har oprettet en repræsentation i landet.
Formelt set hører udenrigspolitikken for Grønland (og Færøerne) under den danske udenrigsminister, men Grønland har taget flere initiativer for at lave bilaterale aftaler, ikke kun med USA.
Det bliver en opgave i sig selv at agere i dette udenrigspolitiske spændingsfelt, ikke mindst når man i disse år ser den voldsomme rivalisering mellem USA, Rusland og Kina om magten i Arktis.

Nye lufthavne
Et skarpt debatteret emne har været, at grønlænderne mener, der er behov for 3 nye lufthavne, hvor større fly kan lande og lette, i Ilulissat, i Nuuk og i Qaqortoq.
Kineserne tilbød i 2018 at bygge, finansiere og drive lufthavnene for grønlænderne. Det skabte straks panik i først Washington og senere i København. Lufthavne hører til kritisk infrastruktur, der kan have sikkerhedspolitisk betydning. Derfor ville kinesernes engagement i projektet være uacceptabelt for USA.
Straks tog Lars Lykke Rasmussen til Nuuk og lovede at Danmark vil sikre et større millionbeløb, både som tilskud, som et lån og en underskudsgaranti til de 2 af lufthavnene.
Projektet blev igangsat 2019, men allerede nu er der meldinger om at budgettet vil blive overskredet væsentligt

Selvstændighed
IA er tilhænger af Grønlands selvstændighed, men mener at der er behov for at flere grønlændere får en bedre uddannelse og at landets økonomi forbedres, så de ikke som et selvstændigt land bliver afhængig af et andet land eller stormagt.
Selvstyreloven fra 2008 gav Grønland mulighed for at hjemtage politikområder i det omfang, som de mener at kunne magte det. Beslutningen ligger i landsstyret.
Grønland har ikke, som Færøerne, benyttet sig af denne mulighed. Og det er en tilbagevendende debat i landsstyret, hvilke opgaver der bør hjemtages først, og hvornår det bør ske.
Minedriften er et af de få hjemtagne områder.
Debatten om selvstændighed og om hjemtagning af politikområder blussede op flere gange i valgkampen
Der har i flere år været arbejdet på en forfatning for Grønland, der bla. kommer til at indeholde afsnit om overgangen til selvstændighed. Arbejdet forventes afsluttet i den kommende parlaments-periode.

Søsterparti
Enhedslisten og SF har et udbytterigt samarbejde med IA i Folketinget, hvor partiet har siddet på den ene af Grønlands 2 pladser siden 2001. Aaja Chemnitz Larsen repræsenterer i øjeblikket IA Folketinget.
Partierne har ligeledes et tæt samarbejde med grønlandske repræsentanter i Nordisk Råd, hvor de fleste venstrefløjsparter, der deltager i det nordiske arbejde, er samlet i parlamentsgruppen Nordisk Grøn Venstre, der udgør 10 af Nordisk Råds 87 medlemmer.
Fra Danmark har både Enhedslisten, SF og Alternativet været tilsluttet Nordisk Grøn Venstre.
IA er en aktiv part af denne gruppe.
NGLA, Nordic Green Left Alliance blev dannet i Reykjavik i 2004. Enhedslisten er først for nylig blevet en del af dette partisamarbejde. Her er IA også en aktiv deltager.

Store udfordringer
IA står overfor store udfordringer, hvis det lykkes at danne regering/ Naalakkersuisut. De får brug for solidaritet og opbakning, ikke blot fra venstrefløjen, men fra hele rigsfællesskabet.

IA - Wiki: Inuit Ataqatigiit - Wikipedia, den frie encyklopædi
IA-hjemmeside: Forside - Inuit Ataqatigiit (ia.gl)
IA i Folketinget: Inuit Ataqatigiit (IA) / Folketinget (ft.dk)
Hjemmestyreloven: hjemmestyreloven-dkpluskal.pdf (ina.gl)
Selvstyreloven: eLOV.DK - Selvstyreloven - Lov om Grønlands Selvstyre
KNR radio og TV: KNR |
Sermitsiaq- nyheder: https://sermitsiaq.ag/
Inatsisartut (Landsting) : Den lovgivende magt
Naalakkersuisut (Landsstyret): Den udøvende magt