28. april – arbejdsmiljøets dag
Igen skal vi markere den 28. april som er Arbejdsmiljøets Internationale Dag. Læs Niels Erik Danielsens beretning.
Mindedagen blev skabt, da to faglige aktivister i Canada, Colin Lambert og Ray Sentes, kørte til et fagforeningsmøde i april 1983 og blev stoppet af et begravelsesoptog for en brandmand, der var blevet dræbt i tjenesten.
De undrede sig over, at andre arbejdere, der døde ved arbejdet, ikke modtog lignende hædersbevisning.
De to aktivister søgte opbakning fra andre aktive om at afholde en national mindedag for døde og nedslidte ved arbejdet.
I december 1990 blev denne 28. april en national mindedag i Canada, som Workers Memorial Day, en national mindedag for mennesker dræbt eller skadet på arbejdspladser. I USA fejrer man 50 året for 28. april. I Danmark har vi stadigvæk ca. 60.000 der kommer til skade ved arbejdet hvert år.
Og de mange skader koster samfundet 80 mia. kr. hvert år. I 2013 anslog ILO, at den samlede arbejdsrelaterede dødelighed i Danmark er 2.077 tilfælde om året. Hvorfor sørger vi så ikke for at nedbringe tallene for skadede og ulykkesramte ved arbejdet.
En af årsagerne er den danske model, som vi ellers er glade for og stolte af. Den danske model har overladt arbejdsmarkedet til parterne, helt tilbage fra 1901 ved det såkaldte Systemskifte. En absolut positiv model.
Men generelt har den danske model hæmmet udvidelse af arbejderbeskyttelsen. I årene efter oprettelsen af Arbejdsrådet i 1901, med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, blev den danske aftalemodel bygget ind i arbejderbeskyttelsen, selvom arbejderbeskyttelsen som udgangspunkt var og er lovgivning.
Skiftende regeringer op gennem det 20. århundrede sikrede, at nye initiativer vedrørende arbejderbeskyttelse på forhånd skulle kunne godkendes af parterne.
En enig indstilling fra Arbejdsrådet nu Arbejdsmiljørådet gjorde vedtagelse i Folketinget til en formssag.
Politikerne kunne gemme sig bag dette figenblad. Samarbejdet er naturligvis en fordel, da aftaler kan få legitimitet og ejerskab. Omvendt kan nye initiativer kvæles, hvis både FH og DA er indstillet på det.
I 1997 boykottede arbejdsgiverne samarbejdet om arbejdsmiljø i et helt år. Arbejdsminister Jytte Andersen godkendte nogle elementer fra Perspektivrapporten selvom DA ikke var enig.
Lovforslaget blev alligevel vedtaget, men delte Folketinget. De borgerlige partier var fx ikke interesseret i skriftlige APV'er. DAs formand Niels Fogh udtalte til Information juni 1997. "Partssamarbejdet bliver tvunget ind under offentlig styring, og dermed bliver det en del af myndighedsapparatet."
Kritikere uden for systemet i 1970'erne, som gav et opbrud frem mod vedtagelsen af Arbejdsmiljøloven i 1975, hævdede, at arbejderbeskyttelse beskyttede produktionen mere end arbejderne. Arbejdsmiljøets historie i Sverige vidner om en langt mere effektiv bekæmpelse af ulykkesfarer fra og med 1930'erne.
Årsagen var dels, at man i den svenske storindustri tidligt så et produktionsfremmende aspekt af arbejderbeskyttelse, dels at de svenske socialdemokratiske regeringer har lyttet mere til eksperter frem for arbejdsmarkedets organisationer.
Alligevel god 28. april.
/ Niels Erik Danielsen