4 krige på 12 år

Forespørgselsdebat F65 2021 om Palæstina
Siden Israel indledte sin blokade af Gaza er tusindvis af civile palæstinensere blevet dræbt af Israels bomber, mens de har været hermetisk lukket inde i verdens største fængsel.
En hel generation i Gaza vokser op med traumer for livet. De fleste i Gaza kender en eller flere som er blevet dræbt eller har mistet deres kære.

Og nu står vi her igen.
De sidste uger har israelske bomber dræbt 235 palæstinensere heraf 65 børn i Gaza, mens 12 israelere heriblandt 2 børn er blevet dræbt af Hamas' raketter.
6255 palæstinensere er blevet såret, på den israelske side 796.

Det er ganske enkelt uacceptabelt.
Vi har et ansvar for at forhindre flere krige og blodsudgydelser.
Derfor har vi indkaldt til haste-forespørgelsen i dag – for at få regeringen med på at handle nu.

FN har erklæret Israels 14 år lange blokade af Gaza for ulovlig.
Den bryder internationale konventioner og udgør en kollektiv afstraffelse af en hel civilbefolkning.
For nyligt har FN's generalsekretær beskrevet livet i Gaza særligt for børn som helvede på jord. Jeg er meget enig.
Hele generationer vokser op uden at se verden udenfor, uden at møde en israeler som ikke er soldat.
Vi ved fra undersøgelser af tidligere krige, at både Israel og Hamas – men særligt Israel har begået krigsforbrydelser – ved at bombe civile mål med ubærligt mange civile ofre som følge.

Alt det tegner et samlet billede:
Vi har svigtet Gaza – vi har svigtet freden. Fra politisk hold – fra verdenssamfundets side – særligt EU og USA's skulle vi have gjort så meget mere.
Ikke fordi vi er anti-israelske eller er pro-palæstinensiske, men fordi vi tror på, at alle mennesker har ret til at leve i frihed og værdighed.
Fordi vi bakker om internationale konventioner.
Og fordi vi ved at den israelske besættelse er kilde til så meget menneskelig smerte og usikkerhed, som strækker sig langt ud over konfliktens geografiske rammer helt hjem til Danmark.

Vi har stadig chancen for at handle – det burde give sig selv:
I modsætning til mange andre steder i verden har vi mulighed for at spille en langt mere afgørende rolle.
Danmark og EU betegner ofte Israel som sin allierede, Israel har stort set uhindret adgang til vores markeder og vores allierede USA finansierer det israelske militær.

- Først og fremmest bør Danmark helt frem i bussen i forhold til at presse på for at blokaden bliver ophævet hurtigst muligt. Det skal vi gøre i EU, FN og gennem vores bilaterale relation til Israel. Det giver i øvrigt sig selv at nødhjælp til den nødlidende befolkning i Gaza skal have uhindret adgang. Det er ikke en løsning at sikre hjælp men naturligvis en selvfølge i den akutte situation.

- Begge parters mulige krigsforbrydelser må ikke gå upåtalt hen. Derfor opfordrer vi på det kraftigste regeringen til at bakke op om en uvildig FN undersøgelse af de sidste ugers militærhandlinger i FN's menneskerettighedsråd. Danmark har som midlertidigt medlem af rådet en unik mulighed for at bidrage til at mulige krigsforbrydelser blotlægges. Det ansvar må vi ikke svigte – pga. berøringsangst eller frygt for amerikanske repressalier.

- Og så skal vi fordømme Israels disproportionale brug af militærmagt, ligesom vi skal fordømme Hamas angreb på civile mål.

Og så skal vi hæve blikket:
- De her krige og massakrer opstår ikke i et vakuum: Israels besættelse og daglige undertrykkelse af palæstinenserne avler og nærer vold. Israels bosættelser og etniske udrensning er og bliv voldens primære arnested. Derfor skal vi adressere konfliktens ved den rod og kræve at der lægges markant større politisk pres på Israel, der som besættelsesmagt er den suverænt stærkeste part.

- Vi må også forstå at den aktuelle udvikling i Gaza hænger tæt sammen med Israels fremfærd i Østjerusalem, hvor den israelske regering har etnisk udrenset 14000 af byens oprindelige palæstinensiske beboere siden 1967 og nu vil forvise flere familier til fordel for bosættere i sidste ende for at skabe forbindelse mellem bosættelser på Vestbredden og den gamle by i Jerusalem.

- Det giver simpelthen ikke mening, at Israel efter så mange år stadig får sådan en høj grad af positiv særbehandling. Det er - vil jeg vove at påstå – heller ikke i Israels interesse. Den globale offentlige opinion kalder på vores handlen. På at vi sætter en stopper for Israels racisme og dominanspolitik. Vi ser heldigvis civilsamfundsorganisationer sige fra. Appellere til os om at gøre noget. Det skal vi lytte til.

- Hvis vi nu efter fire krige og tusindvis dræbte civile ikke finder mod til at handle er det utilgiveligt. Vi har lige nu en række konkrete muligheder for tage en række diplomatiske midler i brug for at stoppe næste krig.