HÃ¥rd strid om kolonimuseum

Danmarks rolle under kolonitiden og slaver er for alvor kommet under debat

Der bliver skudt med skarpt i og udenfor den referencegruppe, vi nedsatte i aftalen om finansloven for 2020, og som i øjeblikket afsøger mulighederne for et kolonimuseum i Danmark eller for på anden måde at styrke formidlingen af den periode i vores historie.

Historien er et godt sted at besøge, men en del emner er mere debatskabende end andre. Det gælder ikke mindst kolonitiden og Danmarks rolle i slavehandelen. Det vidste vi godt, da vi satte en referencegruppe i gang med at lave analysen.

Vi har som politikere ikke udpeget, hvem der skulle være medlem af referencegruppen, men alene peget på, hvilke institutioner der skulle udpege folk til gruppen. Det kunne uden tvivl have været fornuftigt også at have en faghistoriker med på holdet, men jeg vil gerne opfordre alle parter til at komme op af skyttegravene og gå i gang med arbejdet.

Lad os inspirere af formidabel indsats fra 2017
Som sagt er der intet overraskende i, at ny viden og formidling af denne viden om historien ofte skaber debat.

På samme måde som forskning og formidling om krigen i 1864 er anderledes i dag, end den var i 1950, ser forskning og formidling om besættelsestiden ud på en anden måde i dag, end den gjorde i 1970.

Den nye viden og den tid, den formidles i, forandrer sig. Det skaber naturligvis debat, men hvis historikere, museumsfolk og politikere hjælper hinanden, kan vi hele tiden forbedre arbejdet.

Et eksempel på hvordan de forskellige fagligheder kan komme hinanden til gode, var da vi for nogle år tilbage år skulle tage stilling til et hjørne af kolonihistorien. Det skete i anledning af 100-året for salget af De Vestindiske Øer i Folketingets Præsidium.

Her overvejede vi, om vi kunne invitere unge fra øerne til at studere deres egen historie, eller om vi kunne forære nogle af de historiske kilder, vi råder over i Danmark, tilbage.

Vi besluttede at styrke digitalisering af de righoldige mængder af kilder fra øerne og gøre dem tilgængelige. Rigsarkivet meddelte, at de ikke havde personale til at digitalisere så mange kilder, men med hjælp fra en stor gruppe af frivillige lykkedes det dem alligevel at blive færdige til 2017.

Dermed blev det muligt for historikere på De Vestindiske Øer – og for den sags skyld alle andre interesserede – at forske i kilderne direkte hjemmefra. Det var en formidabel indsats og et godt resultat, som demokratiserede adgangen til de cirka fem millioner scannede sider.

Hertil blev der skrevet en del faghistoriske og enkelte skønlitterære bidrag, lavet udstillinger og debatteret politisk, om det – set med nutidens øjne – var i orden at holde slaver og at sælge øerne til USA. Nogle politikere besøgte øerne og var med til at skabe debat om, hvorvidt det var på sin plads at beklage vores lands handlinger under kolonitiden.

SÃ¥dan er opgaverne forskellige: Historikerne har deres, museumsfolkene har deres, og vi politikere har vores.

Smøg nu ærmerne op
At besøge fortiden gør os rigere. Historikere giver os fast grund under fødderne med den viden, vi har indtil nu. Formidlere sikrer, at den viden når ud til flere. Aktivister og debattører udfordrer de lærde, og politikere med interesse for historien er ofte en forudsætning for økonomien.

Jeg minder om, at der i kommissoriet for referencegruppen står: »Der forudsættes åbenhed om processen udadtil og mulighed for, at andre interesserede kan komme med input.«

Jeg forventer derfor, at de professionelle folk, der sidder i referencegruppen, inddrager andre – også faghistorikere. Jeg forventer også, at historikere og andre, der ikke sidder i referencegruppen, yder deres bidrag i tekst og tale.

Alt i alt forventer jeg, at alle bidrager på god faglig og akademisk vis – med både lyst til at lytte og bidrage med saglige indlæg.

Det handler ikke om, hvem der ved bedst, men om hvad der kan være af gode muligheder for at styrke af formidlingen. Om der kommer et nyt kolonimuseum, om Nationalmuseets afdeling skal styrkes eller om en helt tredje mulighed skal i spil, er ikke op til referencegruppen at afgøre. Den skal skabe et grundigt grundlag for, at vi politikerne senere kan tage den beslutning.

Smøg nu ærmerne op og kom i gang med arbejdet.

 

Artiklen har været bragt i kulturmonitor.dk

| Emneord: