Museumslov

Status for forhandlingerne om den nye lov
Der er i princippet 2 sager, der kører parallelt – men som påvirker hinanden:
• Initiativerne fra nogle om at få lov at bygge i Nyborg
• Revision af loven som handler om andet og mere end Nyborg Slot

Status
Venstre har truet med at lave en anlægslov om Nyborg Slot - og Socialdemokraterne og bl.a. Konservative har sagt ,at de om nødvendigt er med, hvis ikke der er flertal for en lovændring.
Jeg er af den opfattelse, at en anlægslov, der kan vedtages af Folketinget – og tilsidesætte Museumsloven - skal undgås.
JVi mener i Enhedslisten, at vi skal gå ind i arbejdet med loven.
Hvis vi laver ændring af den nuværende museumslov (og undgår en anlægslov) vil det betyde, at processen i Nyborg skal gå om.

Regeringens mål med revisionen
At forbedre mulighederne for offentlig adgang til fortidsminder og ikke at foretage irreversible ændringer
At give ministeren ret til at vurdere om der kan laves små ændringer, f.eks. etablere adgang for mennesker med handicap.
At etablere et klagenævn med historiske eksperter – i stedet for det nuværende klagenævn, der skal tage sig af mange forskellige emner under Fødevarestyrelsen
At lempe kravet om at alle bygninger automatisk fredes efter 100 år – f.eks. samtlige bunkersanlæg ved vestkysten fra 1940-1945

Enhedslistens mål med forhandlingerne
Hovedformålet om at beskytte fortidsminder fastholdes, og fastholde at kun reversible ændringer kan foretages på og ved fortidsminder
At fremme mulighed for etablering af nænsom formidling og god adgang til vore fortidsminder – også for mennesker med handicap
At ændre på den automatiske fredning, så fredning sker ud fra en faghistorisk vurdering i hvert enkelt tilfælde
At styrke ankenævnet med personer med stor faglig indsigt
At sikre, at lovens dispensationsmulighed og ankemulighed er udtømt før der kan gribes til brug af anlægslov (en anlægslov laves i Folketinget og kan overrule historiske o.a. hensyn)
(At gøre hvad vi kan for at undgå en anlægslov for Nyborg Slot – og fastholde at tingene skal reguleres efter den nye lov)

Sandsynlighed for at vi kan nå målene
Der er enighed fra alle partier om, at vi skal fare med lempe på dette område, på nær fra Venstre
Der er en rimelig mulighed for at vi kan nå vores mål.
Fuldmagten til ministeren om at kunne tage stilling til små ændringer finder jeg ikke problematisk. Det drejer sig f.eks. om etablering af rækværk eller kørerampe til kørestole.
Vores alliancemuligheder er ministeren, SF, Radikale, DF og et stykke af vejen Konservative om disse spørgsmål.
Vedlagte aftaletekst har jeg nikket til - som et første skridt af forhandlingerne – og som grønt lys for at lovforslaget kan sendes i høring i morgen.
Som I kan se, har jeg fået en formulering om anlægslove med ind i teksten.
Aftaleteksten skal genbesøges efter høringsrunden.
Herefter begynder det egentlige lovarbejde.

 

Du kan læse hvordan jeg udtalte mig i den fælles pressemeddelelse her: https://kum.dk/aktuelt/nyheder/bredt-flertal-bag-aftale-om-at-aendre-museumsloven
Læs her:https://politiken.dk/kultur/art8542743/Politikerne-vil-%C3%A6ndre-loven-og-bane-vejen-for-omstridt-byggeri-ved-gammel-slot
I løbet af januar regner jeg med at vi får høringssvarene.

| Emneord: