Sang-kanon

DF har foreslået en kanon for danske sange

Det er en god ide at interessere sig for den danske sangskat.
Der er en mangfoldighed af sange, som jeg har sunget gennem de år, jeg har fået lov at leve og kæmpe for det Danmark jeg bedst kan li.
Der er mange sange, som rører mig – og som kan få en tåre frem eller få hjertet til at slå lidt mere heftigt.
Først og fremmest er der alle de gode arbejdersange – mine børn kunne "Når jeg ser et rødt flag smelde" udenad før de begyndte i skole.
Eller strejkesangene fra blokaderne i regn og blæst foran virksomheder der ikke ville tegne overenskomst, eller havde fyret de ansattes tillidsrepræsentant.
Eller fredssangene fra de lange marcher og påskedemonstrationerne mod krig og oprustning
Eller kvindesangene - forslagsstillerne nævner alene mandlige sangskrivere!
Eller sangene fra klimakampen. Min tidligere kollega og gode kammerat Finn Sørensen har skrevet en protestsang om Lærkesletten på Amager Fælled. Den har nu ligget som nummer 1 på Dansktoppen 3 uger i træk – det er ikke sket for en protestsang længste for en protestsang, siden Peter Belli sang "Bliv væk fra Vort Kvarter.
Og ikke at forglemme alle sangene om internationale solidaritet og venskab med søstre og brødre rundt om kloden. Og sange om de der med deres anderledes kultur er kommet til vores land.
.... Men jeg synes også om de traditionelle højskolesange og en enkelt salme, når jeg har været sammen med troende eller til en begravelse.
Jeg kan dog ikke li' svulstige selvsmagende nationalistiske sange der fremhæver danskernes helt særlige og unikke herlighed – hævet over alle andre.
Her er jeg mere til Halfdan Rasmussen, der i Noget om Helte ironiserer lidt over den slags sange med linjerne:
"Der er nok af danske helte som er danske hele dag'n,
og går rundt og spænder bælte, mens de råber; Fy for Fa'n
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kommer altid til at tænke på Dansk Folkeparti, når jeg synger de linjer.
Sangene giver sammenhold og kampgejst til de bevægelser og grupper der er en del af den mangfoldighed, der kaldes danskerne.
Det er rigtig godt når mennesker fra forskellige klasser og etniske grupper synger sammen.
Desværre har forslagsstillerne med forslaget og især med bemærkningerne ødelagt sin egen ide – ved på forhånd at pege SINE sange – og udgrænset andres. Og ved at tale om DEN danske folkesjæl.
Forslagsstillerne skriver at en kanon IKKE kan være en mosaik af forskelligheder.
Og dermed slår de på forhånd tanken ihjel.
Vi synger med hvert vores næb – og jeg tror ikke, at der findes meget der samler så godt som gensidig respekt for hinandens baggrund, kultur og sange.
Ramadan i København er for nogle ligeså god som en salme af Brorson er for andre.
Vores fælles sangskat skal netop favne FOLKETS mange facetter.
Hvis vi gør det, bliver det en stor og omfattende sangbog. Den bliver tyk, dejlig, og mangfoldig.
Jeg er stolt af at leve i Danmark, på grund af forskelligheden og mangfoldigheden og ikke mindst af princippet om at tænke, tro og synge frit. Og af vores evne til at finde sammen om at opbygge verdens bedste samfund.
Når jeg synger en god sang med andre, glemmer jeg for en stund det triste, f.eks. coronaen.
Men jeg glemmer også de, der vil indsnævre og tage patent på danskheden.
De fleste danskere har det ikke godt med smagsdommeri.
En kanon som beskrevet kan alt for let blive noget splittende og afgrænsende.

Jeg vil gerne slutte med et citat af en af mine bedste sangskrivere og digter, Carl Scharnberg fra Vrå:
Kultur er ikke teater og sange og danse og spil
Kultur er hele den samlede sum af det vi erfarer os til

Tak for en anledning til at reflektere over hvilke sange, der er gode danske sange.
Det blev fornøjelige stunder.
Enhedslisten kan ikke stemme for forslaget.

Ordførertale ved førstebehandling af DFs forslag