Vesten risikerer at styrke Putin

Putin bliver ikke mindre farlig eller mere demokratisk af, at NATO spiller med musklerne.

Hver gang Vesten s√•r frygt og usikkerhed blandt russiske borgere, h√łster Putin st√łrre opbakning.

I den f√łrste uge af 2022 tog USAs og Ruslands ledere et initiativ, som kan pege i den rigtige retning for at undg√• en konflikt mellem √łst og vest. De aftalte at m√łdes og tale sammen. Medierne fortsatte debatten om, at vi kunne v√¶re p√• randen af en stor krig mellem √łst og vest. Russerne havde nemlig flyttet en anseelig del af deres milit√¶r ned til den ukrainske gr√¶nse. Og NATO havde udtalt, at de stod p√• Ukraines side hvis det kom til en konflikt eller en krig.

Hvorfor er skiftende danske regeringer ‚Äď i hvert fald siden √•rtusindskiftet ‚Äď uden undtagelse ensidig forhippet p√• at milit√¶r trussel og oprustning er svaret? Hvorfor tror de, at vore modstandere med det samme vil makke ret og kaste sig i gruset?

Lederne, der ikke blev klogere
Den danske udenrigsminister svarede, helt uden fingerspidsfornemmelse, igen p√• den nye situation med at bevilge fire kampfly og √©n fregat. Rusland skulle ikke komme her og true nogen. Og slet ikke NATO. Hvorfor er skiftende danske regeringer ‚Äď i hvert fald siden √•rtusindskiftet ‚Äď uden undtagelse ensidig forhippet p√• at milit√¶r trussel og oprustning er svaret? Hvorfor tror de, at vore modstandere med det samme vil makke ret og kaste sig i gruset? Hvorfor kan den danske udenrigsminister ikke se, at opbakning til dialog er det rigtige svar?

Da jeg i 70'erne og 80'erne begyndte at interessere mig for udenrigspolitik, h√¶rgede den kolde krig. Men mennesker gik p√• gaden i titusindtal og kr√¶vede nedrustning, ikke mindst atomnedrustning. Vi ville v√¶re fri for dette alt√łdel√¶ggende v√•ben, som en r√¶kke lande efter 2. verdenskrig havde anskaffet sig. Og i en af den kolde krigs koldeste perioder lykkedes det at skabe dialog mellem lederne i √łst og i vest. Der blev s√•gar aftalt at fjerne mellemdistanceatomv√•ben fra Europa og at etablere forskellige fora, hvor der kunne v√¶re dialog.

Kronen p√• det hele blev murens fald og opl√łsningen af Warszawa-pagten. Da begyndte vi at dr√łmme om det, der blev kaldt fredsdividenden. De mange penge, der blev brugt p√• v√•ben, skulle nu bruges til udvikling, uddannelse og sundhed ‚Äď og verdens fattigste skulle have et bedre liv. Men lederne blev ikke klogere. NATO-landene fastholdt den milit√¶re alliance. Og ikke nok med det. De tidligere Warzawapagtlande skulle tilbydes medlemskab. Et efter et blev landene indlemmet ‚Äď t√¶ttere og t√¶ttere kom NATO p√• Rusland. Ogs√• selvom USA's udenrigsminister James Baker i forbindelse med sammenslutningen af √ėst- og Vesttyskland i 1990 garanterede, at NATO's tropper og "myndighedsomr√•de ikke ville rykke √©n tomme mod √łst". T√¶nksomme politikere forstod dengang, at ogs√• russerne har behov for tryghed.

Nu g√¶lder det Ukraine, hvor konflikten startede med, at den ukrainske regering forb√łd det russiske mindretal i √ėstukraine at undervise p√• russisk eller udgive russiske aviser. Det var en direkte invitation til russerne om at fiske i r√łrte vande.

N√•r vi vil sv√¶kke Putin, ender vi med at g√łre ham st√¶rkere
Og nu g√¶lder det Ukraine, hvor konflikten startede med, at den ukrainske regering forb√łd det russiske mindretal i √ėstukraine at undervise p√• russisk eller udgive russiske aviser. Det var en direkte invitation til russerne om at fiske i r√łrte vande. Ukrainerne l√¶rte aldrig, hvordan vi i det dansk-tyske gr√¶nseomr√•de har sikret fredelig sameksistens mellem flertal og mindretal. Og Krim, hvor de fleste vel har erkendt, at et flertal af befolkningen ville have stemt sig til Rusland, hvis der var blevet gennemf√łrt en internationalt overv√•get afstemning, bliver lystig brugt til at skabe koldkrigsstemning.

Det er desv√¶rre ikke kun i sp√łrgsm√•l om Ukraine, at der spilles med musklerne p√• begge sider. I bakspejlet kan vi se en r√¶kke fejlslagne krige, hvor dansk deltagelse har gjort st√łrre skade end gavn, mest synligt i det Afghanistan, Vesten netop har forladt og overladt til Taleban. Krigen i Syrien gik fra at v√¶re en lokal krig til i dag delvis at v√¶re en √łst-vest-konflikt, hvor b√•de USA og Rusland blander sig. Den fejlslagne Irak-krig, startede ogs√• som en lokal krig til en krig, hvor b√•de USA og Rusland blandede sig.

Og foran os ligger Arktis. Landene b√•de i vest og i √łst i fuld gang med at militarisere omr√•det. Danmark f√łlger med. N√•r de andre g√łr det, m√• vi jo ogs√•, svarer fantasil√łse danske minister og partiledere.

Jeg tror ikke p√•, at russerne eller Putin √łnsker krig. Men russerne vil, som andre lande, gerne bestemme i eget land. Og geopolitisk er russernes √łnske om ikke at f√• NATO helt t√¶t p√• vel meget forst√•eligt, ligesom USA aldrig har villet acceptere russiske baser i hverken Mexico, Cuba eller Canada. Er Putin da ikke en farlig nabo? Det er han muligvis. Han er i hvert fald ikke nogen demokrat. Men han bliver ikke mindre farlig eller mere demokratisk af, at NATO-landene spiller med de milit√¶re muskler. Hver gang Vesten s√•r frygt og usikkerhed blandt russiske borgere, h√łster Putin st√łrre opbakning.

Det, der for alvor kan f√• russerne til at turde at kr√¶ve demokrati og frihed er, at vi behandler dem som naboer, og viser at vi vil leve i et godt naboskab med dem, hvor dialog, samarbejde og nedrustning er en f√¶lles dr√łm

Tre andre veje
Det, der for alvor kan f√• russerne til at turde at kr√¶ve demokrati og frihed er, at vi behandler dem som naboer, og viser at vi vil leve i et godt naboskab med dem, hvor dialog, samarbejde og nedrustning er en f√¶lles dr√łm. Hvis vi skal sikre godt naboskab til russerne, m√• vi turde at g√• en anden vej end milit√¶re trusler.

For det f√łrste skal de diplomatiske, konfliktl√łsende ikke-milit√¶re aktiviteter opprioriteres og bruges f√łr de milit√¶re muligheder ‚Äď hver eneste gang. Vi skal indg√• i dialog med vore modstandere, uanset hvor vanskeligt det kan se ud. Vi skal uddanne dygtige folk, der ved hvordan magtstrukturerne er i landet, som kender forholdene, kender kulturen, og som ved hvordan menneskene t√¶nker. Vi b√łr gradvist afs√¶tte op til 10 pct. af milit√¶rudgifterne til at etablere denne kapacitet. Det er ikke tilf√¶ldigt, at der internationalt er bud efter Norge, n√•r konflikter skal bringes til oph√łr uden milit√¶r. Der var norske eksperter, der faciliterede de f√łrste forhandlinger mellem israelere og pal√¶stinensere, og det var norske eksperter, der faciliterede forhandlingerne mellem den colombianske regering og FARC-guerillaen.

En sådan kapacitet har Danmark ikke satset på i mange år.

For det andet skal vi bruge de fora vi har ‚Äď og etablere nye. I √ėsters√łsamarbejdet (BSPC) har alle landene omkring √ėsters√łen s√¶de ‚Äď ogs√• russerne. I dag deltager vi af h√łflighed. Ingen i regeringen tager samarbejdet alvorligt. I dette forum, hvor jeg sidder p√• vegne af Nordisk R√•d, diskuterer vi bl.a. klima, forurening af √ėsters√łen, menneskehandel, turisme og mange andre temaer, der er i f√¶lles interesse. Og vi udarbejder fordomsfrit anbefalinger til vore landes regeringer. Vi skal ogs√• turde at diskutere den fork√¶trede gasledning fra Rusland til Europa. Den f√•r vi forh√•bentlig ikke brug for, hvis klimaplanerne lykkes. Vi skal styrke ambassader, kulturinstitutioner og samarbejde med civilsamfundsorganisationer i Rusland, s√• flere russere bes√łger os og s√• flere danskere bes√łger Rusland. Og i √łvrigt skal Nordisk R√•d blive bedre til dialog med b√•de Rusland og Hviderusland. Og ligesom vi gjorde under den kolde krig, skal vi etablere fora, hvor vi kan dr√łfte milit√¶r afsp√¶nding og gensidig og balanceret nedrustning.

For det tredje skal vi satse mindre p√• milit√¶r og mere p√• udviklingsbistand. Milit√¶rudgifterne er en voldsom belastning for b√•de √łst og vest. Vi skal invitere hinanden med i milit√¶re √łvelser og konferencer om fremtidens sikkerhedssystemer. Og s√• skal vi v√¶re indstillet p√• at begge parter m√• indg√• kompromisser. Det er jo ikke kun russerne, der flytter rundt p√• deres milit√¶re styrker.

Vi skal s√łge gensidig nedrustning og starte med de farligste masse√łdel√¶ggelsesv√•ben, herunder atomv√•bnene. Mange af de aftaler, der begr√¶nsede oprustningen, er annulleret af is√¶r Rusland og USA. Der findes stadig en aftale om kontrol med atomv√•ben, og FN har vedtaget en traktat om forbud mod produktion, handel med, opbevaring og brug af atomv√•ben, som er blevet ratificeret af flere end 60 lande. Men de f√• lande, der r√•der over atomv√•ben, har ganske vist ikke underskrevet ‚Äď og det har Danmark i √łvrigt heller ikke. For hverken den nuv√¶rende eller tidligere regering vil st√łtte FN's forbud mod atomv√•ben. 3) 4)

Hvem er egentlig naiv?
Omkring √•rtusindskiftet var der n√¶sten balance mellem udviklingsbistand og milit√¶r. Den balance er vi langt forbi. Danske milit√¶rudgifterne vil i 2023 udg√łre dobbelt s√• meget som udviklingsbistanden

Intet af dette er nemt. Og der vil v√¶re mange tilbageslag undervejs. Men hver gang at de ikke-milit√¶re l√łsninger lykkes, vil de v√¶re uhyre meget billigere end milit√¶re l√łsninger. Det, vi kan spare p√• den milit√¶re kapacitet, skal investeres i klimabistand, udviklingsbistand og humanit√¶re bistand til de fattigste lande ‚Äď og ogs√• gerne til udvikling i nabolandene. Et hidtil uset antal mennesker er p√• flugt. Derfor skal de europ√¶iske lande b√•de i √łst og vest √•bne deres d√łre for en del af flygtningene, gerne i form af FN-kvoteflygtninge, s√• de, der har st√łrst behov, kommer f√łrst i r√¶kken. Fattige, syge og sultne er lette ofre for diktatorers og terroristers propaganda mens udvikling, uddannelse og sundhed kan skabe h√•b og tillid.

Der er med andre ord behov for et opg√łr med mainstream-tankegangen i b√•de de danske ministerier og is√¶r i NATO.

Jeg erkender, at forslagene vil m√łde modstand hos mange. Jeg h√łrer allerede forsvarsministerens evindelige snak om at v√¶re naiv. Men er snakken om n√łdvendigheden af milit√¶r styrke ikke endnu mere naiv? Og tilmed hamrende farlig? 

Har været bragt i Ræson 17.1.2022

| Emneord: