Christian Juhl

 pÃ¥ dansk jord

Det er formiddag 10. januar 2022
Krisen mellem Ukraine, Rusland og Vesten er højspændt
Den danske udenrigsminister meddeler, at Danmark har sendt 4 kampfly og en fregat til Baltikum for at afskrække Rusland.
Det er langt over sengetid for præsident Biden i Washington.
Men han leverer også sit bidrag. Han siger at det er på høje tid at komme i dialog med præsident Putin i Moskva – inden konflikten går fra krise til krig.
Der er en markant forskel på de 2 reaktioner.
Fandens også – hvorfor reagerer vores minister Kofod med en optrapning af konflikten ?
Hvorfor understøtter han i indsatsen at få en dialog i gang.
Vi behøver ikke at spille med de militære muskler – Rusland ved udmærket at NATO er verdens stærkeste militær-alliance!!!
Jeg har længe ærgret mig over, at ukrainerne ikke har fundet en god måde at løse spændingerne mellem landets flertal og det russiske mindretal i de 2 lokale provinser Donetsk og Lugansk. De forbød i 2014 mindretallet at tale russisk og have deres egne aviser og skoler. Det skaber utilfredshed.
Fra begge sider af den dansk-tyske grænse inviterede vi i 2015 ukrainere og russisk mindretal til Sønderjylland og Sydslesvig for at vise dem vores eksempel på god mindretalspolitik, der har holdt i 100 år – men de kom ikke.
Og russerne fiskede ganske uacceptabelt i rørte vande, besatte Krim i strid med folkeretten – og siden er konflikten optrappet.
Og hvorfor er vi kommet dertil?
På trods af opløsningen af Warszawa-pagten i 90'erne blev hjulpet på vej med løfter om, at NATO ikke ville udvide en eneste tomme mod øst, hvis Gorbatjov ville acceptere en sammenslutning af Forbundsrepublikken og DDR – ja så har NATO, land for land, udvidet mod øst.
Og det gør naturligvis russerne nervøse.
Selvfølgelig har ethvert land ret til at vælge, hvilke alliancer de vil indgå.
Men sikkerhedspolitik handler om mere end det. Resultatet handler ofte om de store atommagters ønsker.
Det er oftest det geopolitiske styrkeforhold, der desværre afgør landenes frie valg. Jeg siger desværre – for det bør være landenes frie valg.
USA ville f.eks. ikke acceptere Cubas alliance med Sovjetunionen – og alle kender resultaterne af forsøget på at opstille raketter på cubansk jord.
Det samme ville ske hvis Venezuela eller andre lande lavede alliancer med Rusland eller Kina. Det ville USA aldrig acceptere. End ikke Grønland bestemmer selv, om USA vil opstille en radar – eller have atomvåben med på Thule-basen.
Da Grønland ville bygge 3 lufthavne, tilbød kineserne at bygge, finansiere og drive dem.
Omgående ringede telefonen hos Lars Lykke Rasmussen. Det var Washington, der ringede: Du må gøre noget, Lars. Ingen kinesere i grønlandske lufthavne!
Ligeså hurtigt som Challenge-flyet kunne gøres klar tog han afsted med en check på 400 mill kr, et lån på yderligere 400 mill. kr og en garanti for et yderligere beløb af samme størrelse til grønlændernes lufthavne.
Ikke nok med at NATO udvider mod øst. De placerer også tropper og militær isenkram i nogle af de nye medlemslande, og nægter hver gang at be- eller afkræfte om de har atomvåben med.
Og så kommer vi til dagens emne:
Skal vi have amerikanske soldater og militært grej på dansk jord?
Svaret er naturligvis nej. Vi skal ikke øge den militære spænding og øge risikoen for at blive bombemål.
Der er (foreløbigt) et tale om ønske fra USA, men den danske regering er positiv, og aftalen har været forhandlet i mere end et år.
Regeringen har ikke spurgt Grønland og Færøerne – selvom de ved, at det også vil påvirke deres situation.
Færingerne er allerede godt sure over at Danmark (også på USAs opfordring) vil have opsat en radar deroppe, som en militær styrkelse af Arktis.
Regeringen er positiv overfor USA's ønsker, og Mette Frederiksen husker at nævne, at vi ikke accepterer atomvåben på dansk jord.
Hun glemmer at nævne, at USA aldrig svarer på, om de har a-våben med.
Mette Frederiksen og andre militæreksperter henviser til den aftale, som Norge har indgået. Men de nævner ikke at norske havne allerede 2 gange er besøgt af atombevæbnede skibe.
Og Norge må nu leve med, at det er USA-lovgivning, der gælder indenfor hegnet på de nye amerikanske baser.
Men hvad skal vores svar være på den nye situation?
1. Vi skal kræve, at både Rusland og NATO-landene trækker sig tilbage og ikke blander sig militært i Ukraine. De bør i stedet hjælpe Ukraine med en fredsaftale og nedrustning.
2. Vi skal sikre, at Ukraine får frie muligheder for selv at bestemme hvilke alliancer de vil indgå – men også med muligheder for fortsat at være et alliancefrit land.
3. Vi skal vise solidaritet med det ukrainske folk – ikke med våben, men med økonomisk opbygning (deres økonomi ligger i ruiner) og med hjælp til indsatsen i klimakrisen.
4. Vi skal kræve, at Minsk-aftalen mellem Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig fra februar 2015 overholdes. Her aftalte parterne bl.a. at de 2 østlige områder skal have større autonomi.
5. Vi skal kræve global og gensidig våbenkontrol og nedrustning
6. Vi skal kræve at Danmark tilslutter sig FNs forbudstraktat mod atomvåben.
7. Vi skal sige nej til udenlandske soldater på dansk jord – og for den sags skyld også nej til danske soldater på udenlandsk jord. Der har i 30 år været alt for mange dårlige eksempler på fejlslagne krige, hvor Danmark har deltaget –Afghanistan, Irak......
8. Vi skal styrke dansk evne til at gå ind i ikke-militær konfliktløsning, som bl.a. Norge er god til. Og en kapacitet, som den danske regering droppede i nullerne, da de lukkede Institut for Freds- og Konfliktløsning.
9. Vi skal række hånden ud til vore nordiske venner og genskabe Norden som en fredens region, og give FN, OSCE og Europarådet får den styrke, som vi allehar behov for.
Hvis vi skal nå alt det, skal vi ikke stå i relativt små grupper, som vi gør i dag, frysende i Ålborg, Frederikshavn, Rønne og København
Vi har mere end nogensinde brug for en bred og aktiv fredsbevægelse i Danmark, - en bevægelse, der kan få danskerne op af sofaen. En bevægelse, der kan hjælpe skiftende regeringer tilbage på fredssporet.
I dag siger vi nej til amerikanske baser og soldater på dansk jord – og nej til atomvåben.
I morgen bygger vi op.
Krig er foragt for liv – fred er at skabe.

Tale holdt til demo i Ã…rhus 19. februar 2022

Foto: Kit Aastrup