Arbejdsskadede belastes af lange retssager

Hver tiende får ret, når de går til domstolene med en afgørelse fra Ankestyrelsen. Det er dobbelt så mange, som myndighederne selv stiler efter. Det skriver 3Fs Fagbladet.

Det er uholdbart og belastende, at mennesker, der har fået en arbejdsskade, er nødt til at gå til de civile domstole for at få deres ret. Efter en ofte lang og belastende sagsbehandling i Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen er det yderligere belastende og dyrt at skulle rejse sagen ved en domstol for at få ret.

De i forvejen lange sagsbehandlingstider med uvished om den skadedes økonomiske og revalideringsmæssige muligheder forværrer ofte den helbredsmæssige og sociale situation for den arbejdsskadede.

Regeringens beslutning om at omorganisere og udflytte Arbejdsskadestyrelsen til Vordingborg, Haderslev og Hillerød vil uden tvivl forlænge ventetider og forværre situationen for de arbejdsskadede.

Jeg har bedt ministeren redegøre for den uholdbare situation omkring ankesagerne, og bedt ham forklare, hvad der kan gøres for at undgå den.

Læs mere

Fagbladets historie

Udflytning af Arbejdsskadestyrelsen

| Emneord: