Danmark støtter ikke a-våben forbud

Søndag 6. august er det 72 år siden, USA sprængte det første atombombe i Hiroshima.7. juli i år blev en ny aftale, som forbyder atomvåben, vedtaget i FN. Den danske regerings reaktion var negativ. De støttede ikke aftalen, der vil forbyde verdens farligste våben
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger, at der er tale om symbolpolitik og mener ikke, at aftalen bringer os nærmere en atomvåbenfri verden.
Jeg undrer mig meget over, at han ikke kan se det positive i, at verdenssamfundet for første gang i mere end 20 år har udarbejdet en atomvåbenaftale. Et stort flertal af verdens lande (122 af FNs 193 medlemslande) er blevet enige om, at atomvåben er illegitime. Landene fastslår, at de ikke ønsker våben, som jævner byer med jorden og er årsag til enorme lidelser i generationer.
Fra 20. september i år kan landene begynde at ratificere aftalen. Når 50 lande har ratificeret den, vil aftalen træde i kraft. Lande som ratificerer aftalen, forpligter sig til ikke at deltage i aktiviteter, der kan fremme brugen eller udviklingen af atomvåben Dermed styrkes den eksisterende ikke-spredningsaftale fra 1970, som gælder for atomvåben, og som er tiltrådt af 191 lande.
Mange har frygtet, at flere stater vil bryde med ikke-spredningsaftalen. Det er en farlig udvikling, ikke mindst i en tid med meget ustabile statsledere, f.eks. i Tyrkiet, Nordkorea, Rusland og USA.
I de 72 år som atomvåben har eksisteret, er våbnet blevet brugt til angreb to gange (6. august 1945 i Hiroshima 9. august i Nagasaki).
Det er i perioden gennemført prøvesprængninger mere end 2000 gange.
Nogle af ofrene fra bombningerne og prøvesprængningerne var med under forhandlingerne i FN. De berettede om stråle-sygdomme, om børn som blev misdannede og om meget store miljøskader.
Den nye aftale giver ofrene den anerkendelse og de rettigheder, som de burde have fået for meget længe siden. Aftalen indeholder erklæringer om at staterne skal opfylde ofrenes rettigheder og yde erstatning for miljøødelæggelser ved atomprøvesprængninger og brug af atomvåben.

Klodens fremtid
En del af forhandlingerne var bidrag fra forskere og jurister. Ingen af dem mener, at man kan lægge endelige planer for nedrustning af atomvåbnene, uden at atomvåbenstaterne (Rusland, USA, England, Frankrig, Kina, Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea) deltager i forhandlingerne.
Aftalen fra 7. juli indeholder et konsekvent forbud mod atomvåben. Den forbyder udvikling, test, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben. Det er det som FN- arbejdsgruppen har kaldt at sætte en ny standard.
Gad vide om, det virkelig er regeringens mening, at vi skal vente på, at de, som udfører illegitime aktiviteter, selv tager initiativ til at slutte aktiviteterne.
De stater, der i dag har atomvåben, forsøger at overbevise andre om, at våbnene er legitime for netop dem, men ikke for andre. Det er den dobbeltmoral, som den nye aftale gør op med.
Vi har erfaringer, som kan bruges, når vi skal vurdere, om det kan nytte at støtte forbud mod farlige våben. Forbuddene mod klyngebomber og landminer har været meget vigtige for at ramme de økonomiske interesse, der ligger bag at producere og bruge disse våben.
Med et forbud mod atomvåben vil det samme sandsynligvis ske blandt de, som investerer i fremstilling af atomvåben.
Forbuddet mod atomvåben i den nye aftale er sikret af lande som normalt ikke regnes som de største. Det ville være formålstjenligt at Anders Samuelsen også fokuserer på disse landes holdninger – i stedet for kun at fokusere på atomvåbenstaterne.
Set med mine øjne er det særdeles positivt for klodens fremtid, at lande, der ikke har domineret debatten, nu tager initiativer og sætter en norm for, hvad der er rigtig og forkert.
Tiden er inde til at Danmark tilslutter sig de lande, der forlanger nedrustning af verdens farligste våben, i stedet for fortsat støtte de stater, der via atomvåbnene prøver at fastholde deres magt og indflydelse.

Dette synspunkt er bragt i Information 5. august 2017

Læs også

Global traktat om forbud mod atomvåben er blevet vedtaget i FN

Stemmeafgivningen

Jan Øberg

Nordkorea og Rusland

| Emneord: